Lægefaglige undervisere til Kommunikationskursus for KBU-læger i Region Syddanmark
Har du lyst til arbejde med og forbedre dine egne kommunikative færdigheder?
Vil du være med til at klæde kommende KBU-læger kommunikativt godt på?
Nu har du muligheden for at blive en del af vores underviserkorps i Kommunikationskurset for KBU-lægerne. Det er 2 år siden vi sidst udbød denne mulighed!
Det er et mindstekrav, at du har bestået kommunikationskurset som KBU-læge.
Det er Lærings- og Forskningshuset, Sygehus Sønderjylland der varetager Region Syddanmarks opgave med at afholde alle obligatoriske kurser i den kliniske basisuddannelse.
Du vil blive uddannet som underviser til kurset i løbet af 1. halvår 2026, og du skal undervise på dit første kursus i 2. halvår 2026, på ét af nedenstående hold:
Hold 23: 26. – 27. oktober og 25. november 2026
Hold 24: 28. – 29. oktober og 2. december 2026
Hold 25: 2. – 3. november og 7. december
Hold 26: 9. – 10. november og 16. december 2026
Herefter vil du som udgangspunkt undervise på et kursus på i alt 3 dage hvert halvår.
Underviseruddannelsen afvikles på følgende dage i Lærings- og Forskningshuset, Aabenraa, hvor det er en forudsætning, at du kan deltage: 23. april – 21. maj og 22. maj – 25. juni og 26. juni 2026.
Du skal kunne deltage i ansættelsessamtale den 24. eller 26. februar 2026 (afholdes eftermiddag/aften i Kolding-området).
Ansøgning med CV sendes elektronisk til Lærings- og Forskningshuset – Klik på ”Søg stillingen”
Få mere information om kurset såsom undervisningsmaterialer, aflønning mm. ved henvendelse til Kursusansvarlig læge, Allan Paaske Pedersen, tlf.: 6137 4190, mail: app@dadlnet.dk
Ansøgningsfrist: 6. februar 2026.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex