Senior Operations Officer

Senior Operations Officer – Relaks Gruppen, Business Financing DK2, Vejle

Vil du være en del af en inspirerende arbejdsplads, hvor samarbejde og fokus på kvalitet er nøglen til succes? I Business Financing DK2, Vejle, søger vi en Senior Operations Officer til Relaks Gruppen. Relaks Gruppen håndterer relaksationssager på tværs af alle segmenter i Danske Bank og spiller en central rolle i at supportere primært erhvervskunder med relaksationsopgaver relateret til Realkredit Danmark og banken.

Som Senior Operations Officer bliver du en del af et professionelt og dedikeret team, der brænder for at levere løsninger af høj kvalitet. Du vil arbejde tæt sammen med dygtige kolleger, specialister og supportere, hvor du vil få mulighed for at udvikle dine kompetencer i et miljø, der værdsætter både faglighed og samarbejde.

Dine kvalifikationer: Vi forestiller os, at du,

  • Har en finansiel baggrund, gerne suppleret med en videregående uddannelse.
  • Har erfaring med relaksationssager eller lignende – erfaring med landbrug eller ejendomssager er en fordel.
  • Motiveres af dybdegående analysearbejde, bidrage til optimering af processer, arbejdsmetoder og digitale løsninger.

Som person er du:

  • Samarbejdsorienteret og værdsætter langvarige relationer med både kunder og kolleger.
  • Selvstændig og dygtig til at løse opgaver, både individuelt og i teams.
  • Motiveret og engageret i både faglige og sociale aktiviteter på arbejdspladsen.

Vi tilbyder: Hos os får du,

  • En spændende hverdag med stor medindflydelse på dine opgaver.
  • Fleksible arbejdsforhold, hvor du kan arbejde fra kontoret i Vejle og kombinere med hjemmearbejdsdage.
  • Muligheden for at navigere kunder gennem komplekse beslutningsprocesser med fokus på deres behov og bæredygtighed.
  • En arbejdsplads, hvor vi værdsætter din professionelle og personlige udvikling og et kollegialt fællesskab.

Interesseret? Er det tid til at tage næste skridt i din karriere og bidrage til Relaksationen i Danske Bank? Så ansøg hurtigst muligt, da vi afholder interviews løbende. Vi glæder os til at byde dig velkommen i et miljø præget af professionalisme, vækst og samarbejde.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamlead Bente Graae på mobil 40 10 74 32.

Om Danske Bank Danske Bank er en internationalt orienteret bank med nordiske rødder. I mere end 150 år har vi hjulpet mennesker og virksomheder med at realisere deres potentiale. Vores kultur bygger på værdierne Team Up, Own It og Be Open, og vi har sat os for at blive en bedre bank – for vores kunder, medarbejdere og samfund. Hos os får du mulighed for at blive en del af et fællesskab med 22.000 kolleger og en virksomhed med fokus på bæredygtighed og innovation.