Fund Risk Manager til Risk Management, Danske Invest Management A/S
Vil du gerne arbejde med finansiel risikostyring af Danske Invest’s omkring 250 fonde med mere end 800 milliarder DKK under forvaltning? Har du interesse for UCITS og AIF’er, som spænder over en bred vifte af strategier og kompleksitet på tværs af alle aktivklasser? Så er du måske vores nye kollega!
Erfaring med risikostyring af investeringer og interesse for at arbejde med fonde
Vi tilbyder en alsidig stilling, hvor du sammen med seks dygtige kollegaer, placeret i Danmark og Luxembourg, står for den finansielle risikostyring af vores fonde. Den finansielle risikostyring dækker over markeds-, kredit-, modparts-, likviditets- og bæredygtighedsrisiko, på tværs af vores vifte af fonde, der spænder over klassiske long only strategier til mere komplekse hedgefonde samt Private Equity og Private Credit.
Som Fund Risk Manager kommer du bl.a. til at
- Identificere risici og sætte rammerne for nye fonde i tæt samarbejde med investeringsforvalterne
- Analysere og følge op på investeringsrestriktioner og nøgletal
- Rapportere til fondenes bestyrelser og tilsyn
- Indgå i tværgående projekter fx i forbindelse med implementering af ny lovgivning
Derudover skal du være med til at sikre, at vores risikostyringsprocesser og -metoder altid er i overensstemmelse med best practice samt lovgivning fra EU og lokale finanstilsyn.
Motiveret og initiativrig med evne til at bringe forandringer til virkelighed
Den rette kandidat har relevant erfaring, fx fra den finansielle sektor, er godt bekendt med finansielle markeder, instrumenter samt nøgletal og har formodentlig en kandidatuddannelse inden for økonomi, finansiering eller tilsvarende.
Vi leder efter dig, som:
- Kan skabe struktur og overblik i en kompleks verden, har evnen til at se de overordnede sammenhænge og samtidigt evner at dykke ned i detaljen
- Er åben og nysgerrig, tør udfordre status quo og har motivationen samt evnen til engageret at fremme innovation og forandring
- Ynder at optimere og udvikle processer og metoder – både individuelt og i samarbejde med andre
- Kan omsætte lovgivning til praksis
- Trives i en engageret hverdag med mange muligheder og nyder en blanding af faste tilbagevendende opgaver og spændende projektarbejde
- Taler flydende dansk
Du har gerne, men ikke nødvendigvis, erfaring med: risikostyring af eller investering i aktier, obligationer og derivater, beregning af risikonøgletal (heriblandt VaR, Stress, tracking error, og modified duration mv.), UCITS og AIF’s samt EU-lovgivning og ESMA-guidelines til samme.
Kom og bliv del af en af nordens største investeringsforvaltere
Risk Management har ansvaret for risikostyringen i Danske Invest Management A/S og i vores mange fonde. Danske Invest Management A/S er en del af Asset Management området i Danske Bank. Du vil blive en del af vores team, der sidder i nye lokaler centralt i København, og vil skulle støtte op om vores strategi sammen med gode kollegaer og masser af mulighed for faglig sparring.
Interesseret?
Ansøg venligst hurtigst muligt, da vi behandler ansøgninger løbende i rekrutteringsperioden, hvilket kan medføre, at rekrutteringsperioden afsluttes før ansøgningsfristens udløb.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Fund Risk Anders Nilsson på andnil@danskeinvest.com eller Head of Risk Management Mette Ødegaard på metd@danskeinvest.com.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!