Social- og specialpædagog til nyt botilbud for unge voksne
Om stillingen
Vi søger 1–2 pædagoger til et relativt nyopstartet botilbud på Kastanievej, som åbnede hen over sommeren 2025. Du bliver en central del af opbygningen af tilbuddet – både fagligt, organisatorisk og kulturelt – i tæt samarbejde med engagerede kollegaer og ledelse.
Botilbuddet rummer aktuelt 6 pladser og udvides gradvist til 9 borgere. Målgruppen er unge voksne i alderen 18–35 år med udviklingshæmning, autisme, ADHD og/eller psykisk sårbarhed. Fælles for borgerne er behovet for en struktureret, anerkendende og fagligt velfunderet støtte i hverdagen.
Dit arbejde vil tage udgangspunkt i borgernes ressourcer og individuelle mål med fokus på at styrke selvstændighed, livsmestring og deltagelse i eget liv.
Dine primære opgaver
Som pædagog hos os vil du blandt andet arbejde med:
- Udvikling af borgernes livskompetencer, fx økonomi, indkøb, madlavning, personlig pleje og sociale relationer
- Støtte til at fastholde eller udvikle beskæftigelse, uddannelse og meningsfulde aktiviteter
- Skabelse af struktur, forudsigelighed og tryghed i hverdagen
- Pædagogisk dokumentation med udgangspunkt i mål og delmål
- Tæt samarbejde med pårørende, værger og øvrige samarbejdspartnere – herunder at sikre en god og tryg indflytning
- Vi forventer, at du både selvstændigt og i samarbejde med et kompetent team kan navigere i en hverdag, der til tider kan være kompleks. Gennem din faglighed og din evne til at bevare ro og overblik formår du at rumme og støtte borgernes forskellige udfordringer, som i enkelte situationer kan komme til udtryk gennem ind- og udadreagerende adfærd.
Arbejdstid og ansættelse
Der er tale om faste stillinger på 32–37 timer ugentligt.
Arbejdstiden ligger i skiftende dag- og aftenvagter samt weekendarbejde hver 2. og 4. weekend i ulige weekender (2/4-ordning – svarende til 2 weekender på 6 uger.) Vi bruger Optima ønskeplan og du vil derfor have mulighed for indflydelse på egen plan, efter din opstart.
Om os
Botilbuddet er forankret i Center for Levemiljøer, som er et nyoprettet center under Socialområdet i Randers Kommune. Centret har til opgave at udmønte byrådets boligplan på voksenområdet og arbejder målrettet med udvikling af nye botilbud – herunder en stigende grad af specialisering.
Du refererer til tilbuddets afdelingsleder. Derudover understøttes tilbuddet af konsulent og kvalitetsteam, som bidrager med tværgående sparring samt støtte i forhold til fagsystemer og magtanvendelsesbestemmelser.
Vi søger dig, der
- Har en pædagoguddannelse og solid viden om psykiatri
- Har erfaring med borgere med ADHD, autismespektrum-forstyrrelser, selvskade og/eller kognitiv udviklingshæmning
- Er fagligt velfunderet og kan omsætte teori til praksis i en travl hverdag
- Har kendskab til konflikthåndtering – gerne LA2
- Kan arbejde struktureret med dokumentation og pædagogiske mål
- Er robust, relations kompetent og tryg i at arbejde i et miljø med kompleksitet
- Trives i teamsamarbejde og tager medansvar for et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder
- En arbejdsplads, hvor du er med fra begyndelsen og har reel mulighed for at præge både praksis og kultur
- Et stærkt fagligt miljø med fokus på refleksion, samarbejde og kvalitet
- Hyppige personalemøder, supervision og temadage
- Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse, fx inden for KRAP, neuropædagogik, konflikthåndtering og autisme
- En dynamisk hverdag med høj grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet
- Optima ønskeplan, hvor du har mulighed for at have indflydelse på dine arbejdsdage.
Ansøgningsfrist
15. januar 2026.
Samtaler forventes afholdt fredag den 23. januar 2026.
Forventet tiltrædelse: 1. marts 2026 eller snarest muligt.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maibritt Bropleh på mail: Maibritt.holm.bropleh@randers.dk
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og aftaler om Ny Løn.
Ansættelse sker ved Randers Kommune.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex