Regnskabsansvarlig - hands-on drift i dag, ledelsesrolle i morgen

Om Mentech

Mentech er en ambitiøs og driftsnær virksomhed inden for service, reparation og håndtering af forbrugerelektronik. Vi arbejder tæt på forretningen med fokus på kvalitet, effektivitet og ansvarlighed - og er i fortsat udvikling både organisatorisk og forretningsmæssigt.

Vi opererer i Danmark, Sverige og Norge, og økonomifunktionen spiller en central rolle i at understøtte både drift og ledelsens beslutninger.

Rollen

Vi søger en regnskabsansvarlig, der trives med at have hænderne nede i driften og samtidig har lyst til at drive økonomifunktionen fremad. Rollen er central og forretningsnær, og du bliver den primære ansvarlige for både regnskab og løn – samt en naturlig sparringspartner for ledelsen.

Der er en klar ambition om, at rollen på sigt udvikler sig til at blive en større del af ledelsesgruppen, i takt med virksomhedens vækst og kompleksitet.

Dine ansvarsområder

Regnskab & økonomi

  • Regnskab fra A–Z

  • Daglig bogføring (debitor/kreditor)

  • Afstemninger, periodiseringer og månedsluk

  • Moms, afgifter og øvrig rapportering

  • Likviditetsoverblik og betalingsflow

  • Klargøring til revisor og årsafslutning

  • Struktur, dokumentation og intern kontrol

Løn

  • Lønadministration for virksomheden

  • Kvalitetssikring af lønkørsler, tillæg, fravær mv.

  • Sparring med ledelse og medarbejdere om lønforhold og ændringer

  • Samarbejde med eksterne løn- og systemleverandører

Udvikling & ledelsessparring

  • Udvikling og forbedring af økonomiske processer

  • Styrkelse af rapportering og ledelsesinformation

  • Tæt sparring med ledelsen om økonomi, prioriteringer og beslutningsgrundlag

  • Medvirke til at professionalisere økonomifunktionen i takt med vækst

Hvem er du?

  • Du har solid erfaring med regnskab fra A–Z

  • Du er tryg ved løn og har lyst til at være sparringspartner

  • Du arbejder struktureret, tager ejerskab og følger opgaver helt til dørs

  • Du forstår forretning og drift – og kan omsætte tal til indsigt

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du:

  • har erfaring med e-conomic, e-Accounting og/eller Tripletex

  • har arbejdet med regnskab og/eller løn i en virksomhed med aktiviteter i Danmark, Sverige og Norge

Det tilbyder vi

  • En nøgleposition i en virksomhed, hvor økonomi og drift hænger tæt sammen

  • Stor selvstændighed og mulighed for at sætte dit præg

  • En tydelig udviklingsvej mod større ansvar og ledelsesinvolvering

  • En uformel, jordnær hverdag med korte beslutningsveje

Praktisk

  • Arbejdssted: Glostrup

  • Tiltrædelse: Efter aftale

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex