Personlige Rådgivere til Danske Bank i Herning
Vil du være med til at skabe høj kundetilfredshed, realisere drømme samt fastholde og tiltrække nye kunder i et stort og spændende område? Så er det dig vi søger til Herning som personlig rådgiver!
Vi har ambitioner om mere og skal derfor udvide med flere rådgivere til vores rådgivningscenter i Herning, hvor vi også dækker mod Holstebro og Struer.
Det du bliver en del af
Bliv en del af et engageret team, hvor vi er 6 dygtige rådgivere, der arbejder målrettet på at skabe fantastiske kundeoplevelser, gøre drømme til virkelighed, fastholde eksisterende kunder og ikke mindst tiltrække nye kunder. Sammen dækker vi et bredt geografisk område fra Herning til Holstebro, Struer og Ringkøbing.
Udover Privat sidder vi ca. 15 kolleger fra Erhverv, Realkredit Danmark, Danica og Private Banking i huset, hvor vi har et udviklende og dynamisk miljø. Der er en god stemning og atmosfære på tværs, stort engagement og vi har det sjovt sammen – både arbejdsrelateret og i sociale sammenhænge.
Dine opgaver
Som rådgiver skaber du værdi for kunderne ved at være proaktiv i din dialog og kontakt med kunderne, helhedsrådgivning og digitale løsninger, der optimerer deres økonomi og giver en god oplevelse. Du kan se frem til:
- Rådgivning med fokus på boligfinansiering og relaterede løsninger.
- Helhedsrådgivning via vores nye og fantastiske værktøj, Panorama, der giver dig et klart overblik og gør det nemt at skabe værdi for kunden.
- Proaktiv kundekontakt, udvikling af nye kundeforhold og vedligeholdelse af høj kundetilfredshed.
- Anvendelse af digitale værktøjer og processer for at levere en moderne kundeoplevelse.
- Rådgivning og kundekontakt, der dækker et bredt geografisk område i Jylland, hvor du bidrager til at gøre en ekstra indsats for at imødekomme kundernes behov.
Din profil
Vi ønsker at finde profiler, der er engageret i at give fremragende oplevelser til vores kunder samt udvikle kunderne, afdelingen og sig selv. Du skal være:
- Uddannet finansøkonom, finansbachelor, HD eller lignende.
- Boligcertificeret.
- Certificeret IDD4 og MiFID III.
- Særligt interesseret i boligrådgivning og have erfaring med kundekontakt og finansiel rådgivning.
- Komfortabel i et miljø med højt tempo, være salgsorienteret og god til at skabe langvarige relationer.
Vi tilbyder
- En hverdag med engagement, fællesskab og tydelig retning.
- Udviklingsmuligheder, certificeringer og løbende kompetenceløft i et miljø og koncern, der er både dynamisk og udviklende.
- Attraktive vilkår og en leder, der prioriterer trivsel, feedback og professionel sparring.
- Fleksible arbejdsvilkår og mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage i ugen
Er du klar til næste skridt?
Så ser vi frem til at høre fra dig! Har du spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Rådgivningscenter Herning, Morten Nitschke Krause-Hirsch, på tlf. 20 83 14 49 eller e-mail: mhir@danskebank.dk.