Vil du arbejde med jura i praksis – og samtidig få et unikt indblik i, hvordan informationssikkerhed, teknologi og lovgivning spiller sammen i en offentlig organisation? Trives du med struktur, præcision og samarbejde på tværs af fagligheder?

Så er du måske vores nye studentermedhjælper i teamet for informationssikkerhed i Mariagerfjord Kommune.

Om jobbet: Databehandleraftaler, tilsyn og tværgående samarbejde

Vi har ca. 200 databehandleraftaler, der løbende skal følges op på og gennemgås. Som studentermedhjælper vil din hovedopgave være at understøtte dette arbejde og bidrage til, at kommunen til enhver tid har styr på datasikkerhed og leverandørstyring.

Du kommer bl.a. til at:

  • forberede, gennemføre og dokumentere tilsyn med databehandlere
  • gennemgå eksisterende aftaler og sikre systematik i registrering og opfølgning
  • deltage i processen med at indgå nye databehandleraftaler
  • samarbejde med fagområder, der ønsker nye systemer, og bidrage til dialogen med potentielle leverandører
  • håndtere administrative opgaver som registrering, journalisering og ordning af materiale

Du bliver en del af et lille, men fagligt stærkt team og får mulighed for at arbejde tæt sammen med resten af IT-afdelingen om at styrke sikkerheden i hele organisationen.

Jobbet vil give dig et solidt og studierelevant indblik i det erhvervsjuridiske felt, i GDPR i praksis og i arbejdet med informationssikkerhed i en kommune.

Om dig: Studerende med analytisk blik og interesse for jura

Vi forestiller os, at du læser jura, erhvervsjura, HA(jur.), cand.merc.jur. eller lignende – men vigtigst er det, at du har lyst til at arbejde struktureret med lovgivning, praksis og kvalitet i opgaveløsningen.

Vi ser gerne, at du:

  • har interesse for GDPR og det juridiske arbejde omkring databehandlere
  • er metodisk, omhyggelig og god til at skabe overblik
  • trives med opgaver, der kræver systematik og ansvarlighed
  • kan sætte dig ind i nye problemstillinger og formidle dem forståeligt
  • arbejder selvstændigt, men ser værdien af tæt sparring i teamet
  • er nysgerrig på informationssikkerhed og på at arbejde fagligt bredt
  • har forståelse for IT og vigtigheden af data i forbindelse med teknologi

Om os: Et stærkt og imødekommende team

Du bliver organisatorisk placeret i teamet for informationssikkerhed, som hører til i IT-afdelingen. Her får du kolleger, der brænder for at skabe løsninger, der både er sikre og brugbare, og som altid gerne deler ud af deres erfaring.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, har det sjovt i hverdagen og prioriterer fleksibilitet – både i opgaveløsningen og i forhold til at få arbejdsliv og studieliv til at hænge sammen.

Det praktiske

Arbejdstid: 8-12 timer om ugen, med fleksibilitet i eksamensperioder. Ansættelsen udløber 31.12.26, men med mulighed for forlængelse.

Arbejdssted: Hadsund – mulighed for hjemmearbejde efter aftale (der er gode busforbindelser med X-bussen fra Aalborg)


Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Hvis du vil vide mere
Kontakt informationssikkerhedskonsulent Julie Schmidt van Leeuwen på 21773279 eller informationssikkerhedskoordinator/DPO Pia Pehrsson på 28960661, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.

Stillingen ønskes besat snarest muligt – og senest pr. 1. februar 2026.

Der er ansøgningsfrist til stillingen 8. jan. 2025

Vi forventer at holde samtale d. 12. januar.

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex