Kære sygeplejerske.
Ønsker du at være med til at gå forrest i forhold til sundhedsstrukturens visioner om det nære sundhedsvæsen, og samtidig prøve kræfter med de akut syge patienter som kræver specialiseret sygepleje såvel som den multisyge patient? Så er det til os du skal sende en ansøgning til. Vi står klar til at tage imod dig med et veltilrettelagt introduktions- samt oplæringsprogram OG en masse fantastiske kollegaer.
Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring, så er det vigtigste for os, at du får en god oplæring og introduktion til afdelingen. Derfor har vi stort fokus på, at du føler dig taget godt imod og på den måde bliver tryg og kompetent til at varetage de opgaver og funktioner, vi har her i afdelingen.

Om afdelingen
Vi hedder Akut, intern medicinsk afsnit (forkortet AMA). Før var vi to afsnit, et medicinsk afsnit og en akut afdeling, men for fem år siden blev vi lagt sammen til ét, dog stadig med 5 etagers mellemrum.
Her slut oktober, er vi ENDELIGT lagt fysisk sammen, og er blevet én stor dejlig afdeling og personalegruppe. En spændende og udfordrende, men længeventet proces!

AMA Hobro er en akut, intern medicinsk afdeling, hvor vi har alle typer medicinske patienter, hvis forløb ikke fordrer, at behandlingen af patienten skal varetages på en specialafdeling.
Vi modtager patienter døgnet rundt enten fra deres eget hjem via egen læge, vagtlæge, AMK eller fra andre afdelinger fra AAUH.
Ift det akutte aspekt varetager vi mange funktioner selvstændigt, idet vi ikke har et hjertestopshold ved hjertestop eller andre akutte situationer. Vi står selv med i MAT-teamet sammen med læge, paramediciner og anæstesisygeplejerske, indtil patienten er stabil eller kan overflyttes til intensiv eller anden specialafdeling.
Netop derfor lægger vi stor vægt på simulationstræninger i hjertestop, scenarietræning og undervisning, så vi er trygge og godt klædt på til de akutte situationer
Vi har også en småskadeklinik tilknyttet, hvortil vi løbende uddanner behandlersygeplejersker, der kan varetage patienter med småskader.
Derudover er der en del ambulant aktivitet tilknyttet afdelingen, såsom hjertesvigts- og AFLI-klinik, kardiologisk ambulatorium, medicinsk dagafsnit/subakut, lungeambulatorium samt et stort medicinsk ambulatorium.
Hverdagen hos os er dermed alsidig og fyldt med fagligt spændende udfordringer, da vi beskæftiger os med mange medicinske specialer, indgår i den akutte sygepleje samt har mulighed for at have funktioner i småskadeklinikken eller dele af det ambulante område.

Hvem er vi?
Vi er en dejlig blandet flok af både unge og ældre sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter med forskelligt erfaringsniveau. Vi samarbejder tæt med læger, fysioterapeuter, diætister og ergoterapeuter. Hos os er det gode samarbejde helt essentiel og kollegial sparring en selvfølge, da det giver et godt arbejdsmiljø, og det bidrager til gode patientforløb. Her skal det være rart at komme på arbejde! Derfor vil man også opleve en uformel omgangstone, humor og godt kollegaskab med mange gode grin. Da vi godt kan lide hinandens selskab, afholder vi også sociale arrangementer uden for arbejdstid.
Hvad enten du er uerfaren eller en erfaren sygeplejerske er udviklingspotentialerne mange her i vores afsnit trods det faktum, at der er tale om et mindre sygehus..

Hvad kan vi tilbyde?
  • Kompetencekort, så mentor og man selv kan følge sin udvikling.
  • Følgedage i afdelingen.
  • Mentorordning (man bliver koblet til 2. faste sygeplejersker)
  • Introduktion til tavlemøder og tværfagligt samarbejde.
  • Oplæring i højtspecialiserede opgaver som f.eks NIV og Airvobehandling samt løbende vurderinger med a-gas.
  • Simulationstræning x 2 årligt
  • Scenarietræning ud fra ABCDE med læger og anæstesi
  • Ugentlig undervisning, både af spændende mennesker udefra, læger, studerende eller andre med relevante emner på hjertet
  • Personalemøder der er fastlagt til hver 3. måned
  • Mulighed for arbejde i ambulatorier på sigt.
  • Mulighed for behandleruddannelse på sigt.
  • Godtfra-start-kursus til nyuddannede sygeplejersker.
  • Godt greb om sygeplejen kursus for de erfarne sygeplejersker.
  • Generelt er vi et afsnit, der vægter udvikling og kvalitet højt. Både generelt, men også hos den enkelte medarbejder. Derfor er vi aktive med nøglefunktioner, kurser, uddannelse alt efter, hvad der giver mening for den enkelte. Mulighederne er flere, da vi er et alment medicinsk afsnit.
Vi søger
  • En sygeplejerske der har lyst til og mod på at blive udfordret fagligt såvel som personligt.
  • Kan prioritere i opgaver, arbejde selvstændigt og struktureret.
  • Har et godt humør og som bidrager til det gode arbejdsmiljø i en til tider travl og uforudsigelig hverdag.
  • Er nysgerrig og reflekterende og tænker kreativt i løsningen af opgaver, samt synes det er spændende at være med til at præge udviklingen af sygeplejen i afdelingen, med det holistiske menneskesyn og det gode patientforløb i fokus.
Løn og ansættelsesforhold:
  • Der er ansøgningsfrist den 24/11-2025. Stillingen er fast med opstart den 1/1-26 eller efter nærmere aftale
  • Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR.
  • 37 timer eller efter ønske
  • Arbejde hver 3. weekend i 8 timers vagter eller hver 4. weekend i 12 timers vagter.
  • Gennemsnitligt 6-8 nattevagter fordelt på fire uger.
  • Stor indflydelse på vagtplan via vores vagtplanlægningssystem arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen.
  • Løntillæg for at arbejde på medicinsk afdeling.
  • Gode muligheder for personlig udvikling samt videreuddannelse.

Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.


----------------------------------------------------------------------------------
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex