Er du uddannet klejnsmed og klar på nye udfordringer?


CK-Mt A/S vokser og vi søger derfor en dygtig og selvstændig klejnsmed/rustfastsmed, der kan træde til hurtigst muligt. Du får en alsidig hverdag med værkstedsarbejde, montage og betjening af kantbukker.
Vi tilbyder gode muligheder for faglig udvikling i en virksomhed i fremgang.

Vi søger en smed, der

· Arbejder selvstændigt og i team

· Er løsningsorienteret.

· Har god tegningsforståelse

· Overholder deadlines

· Leverer kvalitet

· Kan kommunikere på dansk, tysk eller engelsk.

Om os

Vi er en moderne virksomhed i metalindustrien i vækst, der leverer kvalitetsløsninger til kunder i både Danmark og udlandet. CK-Mt blev grundlagt i 2016 på Sydals og har siden opnået stor succes med leverancer til transport-, maskin- og fødevareindustrien. Hos os bliver du en del af et engageret team, hvor struktur, kvalitet og ansvar vægtes højt, men hvor vi også lægger vægt på en uformel omgangstone og godt humør i hverdagen.

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling i en virksomhed i vækst
  • En fuldtidsstilling (37 timer) i dagtimerne
  • Dygtige kolleger og en uformel kultur.
  • Løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores direktør, Claus Kjestrup på tlf. +45 21 34 09 08.

Vi ser frem til at modtage dit CV sammen med en kort ansøgning, som du sender til: ck@ck-mt.dk . Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex