Børnehuset Strikkegården fra Børneinstitution Munkebjerg søger en pædagogmedhjælper til en fast stilling i vuggestuen pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Vi er parate til at forhandle om timeantallet, så skriv gerne dit ønske i ansøgningen.

Hvem er vi?
Strikkegården er en del af Børneinstitution Munkebjerg sammen med børnehusene Chr. Sonnesvej, Børneborgen, Globehuset, Vandtårnet, Albanigade og Dronningens Asyl.

Institutionsleder er Tina Skov Madsen og daglig pædagogisk leder er Anita Nielsen.

Vi er et børnehus med 12 vuggestuebørn og 36-42 børnehavebørn fordelt på 2 stuer. Pt. er der ansat 7 pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere i huset. Selvom stillingen er i vuggestuen, skal du kunne arbejde i hele huset, hvis det er nødvendigt.

Vi er et hus der tager arbejdsmiljøet seriøst, og vi har udarbejdet nogle samarbejdsværdier, som skal sikre os psykologisk sikkerhed. Vi bestræber hos hele tiden på at være et hus, hvor vi tager hinanden alvorligt, lytter til hinanden, er imødekommende og dialogskabende. Vi værdsætter arbejdsfællesskabet og den gode tone krydret med en portion humor. Du vil også møde en leder, der er tæt på, tilgængelig og med en ”åben dør” politik.

Kerneopgaven omhandler børnenes dannelse, udvikling, læring og trivsel, og på vuggestuen arbejdes der ihærdigt med at gøre børnene trygge og psykisk robuste via en masse omsorg men også tydelig grænsesætning. De arbejder med krop og bevægelse, med børnenes sprogudvikling, med kreaaktiviteter, sang/musik samt natur og udeliv. Måske har du en særlig interesse eller kompetence indenfor en af disse temaer eller måske noget helt andet. Vi byder i alt fald alle interesser velkomne og glæder os til at høre om dine.

Hvad ønsker vi?
I arbejdet indgår:
  • at være en nærværende, omsorgsfuld og legende voksen, der møder ind om morgenen med et smil.
  • at møde børnene anerkendende og med rolig stemme guide børnene igennem dagens udfordringer og støtte dem i at kunne indgå i fællesskaber.
  • at være en medarbejder, der tager sin tørn med de praktiske opgaver.
  • at kunne give beskeder/info videre til forældrene.
  • at kunne deltage i møder i tidsrummet kl. 16.30-20.00 ca. en gang om måneden.
  • at hjælpe pædagogerne med at omsætte handleplaner til pædagogisk praksis.
  • at kunne arbejde struktureret med faste rutiner.
  • at være en voksen der har fokus på at udvikle børnenes sprog ved bevidst at nuancere dit sprog, stille åbne spørgsmål, sætte ord på barnets og dine handlinger mv.
Når der er pres på, fordi en kollega fx er fraværende, fordi der er flere børn der græder, fordi vi modtager nye børn eller lignende, så skruer du ned for tempoet, bevarer roen og overblikket.

Du skal kunne arbejde i tidsrummet kl. 6.30 – 16.30 og være indstillet på aftenmøder ca. en gang månedligt. Herud over vil der efter arbejdstid være arrangementer med forældre og børn for eksempel julefesten.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send os en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, din erfaring og dine kompetencer.

Vil du vide mere?
For yderlig information, så kontakt daglig leder Anita Nielsen på 61 38 49 52.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 21. november 2025. Vi forventer af afholde samtaler løbende.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex