På Tønder Overbygningsskole søger vi en uddannet lærer til en fast stilling snarest muligt.

Vi søger en dygtig og engageret dansk- og kulturfagslærer til vores 7. årgang. Har du andre linjefag, er det en fordel, men om du har erfaring, eller er nyuddannet, er underordnet. Det vigtigste er, at du brænder for dine fag og har stærke relationskompetencer til unge mennesker.

Du kommer til at indgå i et stærkt årgangsteam med fokus på samarbejde og udvikling, og vi har i det kommende år fokus på at skabe motiverende læringsmiljøer for alle vores elever.

Vi søger en person, som både er robust og relationskompetent og med et børnesyn, hvor alle gør det så godt, som de kan. Med andre ord søger vi en dygtig og engageret medarbejder, som vil være en del af vores fantastiske skole, og gennem et stærkt og forpligtende teamsamarbejde vil være med til at udvikle vores fælles praksis.

Tønder Distriktsskole – Overbygningsskolen er en filialskole i Tønder Distrikt med ca. 310 elever fordelt på 7. - 9. klassetrin. Skolen er placeret i Tønder by, tæt på centrum.

Er du interesseret i stillingen, er du velkommen til at kontakte

  • filialleder Morten Dahlhus på tlf. 20 57 38 27 /e-mail morda@toender.dk
  • vicefilialleder Michael Dam Fredslund Hansen på tlf. 23 82 75 32 /e-mai mdh1@toender.dk

Ansøgningsfrist er søndag den 23. november 2025. Kandidater får besked om eventuel samtale mandag den 24. november, og vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 25. november 2025.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex