Skagenklit søger engageret oldfrue
Skagenklit søger engageret oldfrue
Fast stilling – Gl. Skagen
Vil du være en del af et sted, hvor tradition, kvalitet og gæstfrihed går hånd i hånd?
På Skagenklit søger vi en ansvarsbevidst og passioneret oldfrue, der vil få det daglige ansvar for rengøring og vedligehold af vores smukke lejlighedshotel – herunder lejligheder, pool og tilhørende områder.
Du bliver en central del af hotellets daglige drift og får et tæt samarbejde med vores ejendomsservicetekniker og administrationschef. Sammen sikrer I, at vores faste ejere og feriegæster året rundt altid mødes af den høje standard og personlige atmosfære, som kendetegner Skagenklit.
Dine primære opgaver vil være:
Planlægning, koordinering og kvalitetssikring af rengøring
Ledelse og oplæring af 6–12 rengøringsassistenter hver lørdag
Løbende rengøring og tilsyn af hotellets lejligheder, pool og fællesområder
Deltagelse i praktiske opgaver i den daglige drift
Vi søger dig, der:
Har erfaring med rengøring og gerne ledelse i lignende stilling
Arbejder selvstændigt, struktureret og med øje for detaljen
Trives med at tage ansvar og skabe orden og trivsel omkring dig
Bidrager med godt humør og samarbejdsvilje
Har almindeligt kendskab til IT
Der er tale om en fuldtidsstilling (30–37 timer) alt efter hvad der passer bedst for den rette kandidat.
(fast lørdagsarbejde med 1 ugentlig hverdag fri). Vi lytter gerne til dine idéer.
Vi tilbyder:
En fast stilling i et velfungerende og loyalt team
Et arbejdsmiljø med traditioner, kvalitet og respekt for håndværket
Løn efter kvalifikationer og timeantal
Tiltrædelse snarest muligt – vi venter gerne på den rette
Ansøgningsfrist: 26. november 2025
Ansøgning sendes til:
Administrationschef Lotte Alsing Rasmussen
📍 Skagenklit A/S, Højensvej 5, 9990 Skagen - 📧 info@skagenklit.dk
Om Skagenklit
Skagenklit A/S er et smukt og højt beliggende lejlighedshotel i hjertet af Gl. Skagen. Hotellet ejes af ca. 800 aktionærer og rummer 20 veludstyrede ferielejligheder, svømmehal, saunaer og fællesfaciliteter – alt sammen i stemningsfulde rammer, hvor gæsterne vender tilbage år efter år.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex