Vil du være med til at skabe trygge og udviklende rammer for mennesker med særlige behov? Fonden Botilbudet Græskobbel søger pædagoger og sundhedsfaglige medarbejdere til vores kommende nye afdelinger.

Som medarbejder bliver du en del af et tværfagligt team, hvor faglighed, samarbejde og stabilitet er i centrum. Hos os tror vi på, at høj faglighed først for alvor får værdi, når den kombineres med autenticitet, empati og evnen til at se mennesket før diagnosen. Vi arbejder med borgere, som har komplekse problemstillinger, men vi møder dem altid med respekt, nysgerrighed og et ønske om at skabe relationer præget af tillid og tryghed.

Vi lægger stor vægt på et arbejdsmiljø, hvor man både kan udvikle sig fagligt og trives personligt. Hos os er det lige så vigtigt, at du er et menneske, der holder af de borgere, du arbejder med, som at du kan arbejde professionelt og reflekteret.

Om Fonden Botilbudet Græskobbel

Fonden Botilbudet Græskobbel er et privat botilbud efter Servicelovens §107 og §108. Vi er i dag organiseret på tre matrikler og åbner nu yderligere to nye afdelinger. Den afdeling, du vil blive en del af, er godkendt til borgere med udviklingshæmning, strafferetlig foranstaltning samt andre psykiske lidelser.

Arbejdstider

Stillingerne indeholder følgende vagttyper, som også er gældende for weekender og helligdage:
• 14-timers dagvagt: kl. 07:30–21:30
• 17,5-timers med rådighed: kl. 14:00–07:30
• Døgnvagt med rådighed: kl. 07:30–07:30

Der afholdes infodag for de nyansatte medarbejdere, og der vil være løbende dialog for at sikre en god opstart og sammenhæng i de nye afdelinger.

Vi søger dig, der

• Har en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse
• Har erfaring med udviklingshæmmede og personer med infantil autisme
• Har psykiatrierfaring og kan arbejde professionelt med udadreagerende adfærd
• Er imødekommende, ærlig og tillidsfuld
• Er mødestabil og bidrager til et positivt og roligt arbejdsmiljø
• Gerne har førstehjælpskursus
• Har kørekort kategori B
• Kan dokumentere dit arbejde og navigere sikkert på IT-platforme

Vi tilbyder

• Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel i borgernes liv
• Et fagligt stærkt og tværfagligt team med fokus på samarbejde og faglig sparring
• Trygge rammer og et arbejdsmiljø med plads til humor og personlighed
• Kompetenceudvikling og efteruddannelse
• En fast stilling i vores nye afdeling
• Løn efter kvalifikationer

Ansættelse

• Tiltrædelse: 1. januar 2026 og 1. marts 2026
• Stillingerne er på 37 timer pr. uge
• Der afholdes løbende samtaler – send derfor din ansøgning snarest muligt

Send ansøgning og CV til: Camilla – cpa@graeskobbel.dk
Spørgsmål: Kontakt afdelingsleder Per Madsen på tlf. 54 34 04 54 (hverdage kl. 7–15)

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex