Terapiafdelingen på Dronning Ingrids Hospital, i Nuuk, søger en timelønnet tolk/medhjælper, med tiltrædelse D. 1. december 2025. Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt fra mandag til fredag.

Vi tilbyder:
  • En varieret hverdag med varetagelse af de forskellige praktiske opgaver i fysio- og ergoterapien
  • Tolkning for terapeuterne i Terapiafdelingen
  • Hjælpe til i receptionen i forbindelse med sygdom/ferie.


Vi søger dig, der:
  • Behersker dansk/grønlandsk i tale og gerne skriftligt.
  • Stabil, fleksibel, imødekommende og serviceminded.
  • Har en god ordenssans.
  • Er god til at administrere sine arbejdsopgaver.


Om os:
  • Der er 25 medarbejdere i terapiafdelingen bestående af tolke/medhjælpere/receptionister, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætist, 2 ledere og en administrativ medarbejder.
  • Vi har et godt samarbejde og sammenhold både i afdelingen samt med de øvrige afdelinger på sygehuset.
  • Vi er imødekommende, lyttende og sjove.


Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=25-625

Startdato: D. 1. december 2025 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 25. november 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Chefterapeut Sonja Sørensen e-mail: SONJ@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises ikke bolig til stillingen.

Prøvetid

Der vil være 3 måneders prøvetid i stillingen.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex