Eftermarkedschef til Pedersen & Nielsen i Risskov - Autoriseret Ford, Kia, Volvo, Polestar, Zeekr, Renault, Dacia og Mazda

Har du solid erfaring fra et moderne autoværksted - og trives du med at gå forrest, når det gælder kvalitet, kundetilfredshed og godt håndværk? Så er du måske vores nye eftermarkedschef hos Pedersen & Nielsen i Risskov.

Vi er et autoriseret værksted for Ford, Kia, Volvo, Polestar, Zeekr, Renault, Dacia og Mazda og søger en leder, der kan samle trådene i en travl hverdag og udvikle både medarbejdere, processer og kundeoplevelsen.

Om stillingen

Som eftermarkedschef får du det overordnede ansvar for den daglige drift og ledelse af værkstedet i Risskov. Hertil indtræder du som en del af ledergruppen i Risskov-afdelingen. Din hverdag bliver en kombination af operativ ledelse på gulvet og styring af nøgletal og økonomi - altid med fokus på høj kvalitet og en professionel, nærværende service overfor vores kunder.

Du bliver ansvarlig for et team af dygtige mekanikere, teknikere og lærlinge, og du får en central rolle i at sikre, at vores autoriserede værksted lever op til standarderne fra både importører og Pedersen & Nielsen-kæden.

Dine primære opgaver Som eftermarkedschef vil du blandt andet:

  • Lede, motivere og udvikle medarbejderne på værkstedet
  • Sikre en effektiv planlægning og udnyttelse af ressourcer og arbejdstid
  • Følge op på nøgletal, budgetter og værkstedets økonomiske resultater
  • Arbejde struktureret med rapportering til forretningschefen
  • Sikre høj teknisk kvalitet og overholdelse af mærkespecifikke standarder
  • Understøtte en stærk kunderejse - fra tidsbestilling til aflevering af bil
  • Håndtere reklamationer og kundesager professionelt og løsningsorienteret
  • Bidrage til et tæt samarbejde mellem værksted, reservedelslager og salg
  • Medvirke ved rekruttering, onboarding og udvikling af medarbejdere
  • Følge op på produktivitet, effektivitet og trivsel i teamet
  • Sikre overholdelse af interne processer, sikkerhed og gældende lovgivning

Hvem er du? Vi forestiller os, at du i dag arbejder som fx værkstedschef, værkfører, eftermarkedschef eller indskrivningsleder - og er klar til at tage næste skridt i en stærk organisation.

  • Vi lægger vægt på, at du er:
  • Tydelig og nærværende i din ledelse - du er til stede på værkstedet
  • Struktureret og har styr på overblik, planlægning og opfølgning
  • Resultatorienteret og vant til at arbejde med nøgletal og økonomi
  • Kvalitetsbevidst med en stærk forståelse for moderne teknik og mærkekrav
  • God til at kommunikere både med kunder, medarbejdere og kolleger på tværs
  • Motiverende, ordentlig og god til at skabe arbejdsglæde og fælles retning
  • En baggrund som automekaniker/tekniker med videreuddannelse og ledelseserfaring er en klar fordel - men det vigtigste er din ledelsesstil, ansvarsfølelse og evne til at skabe resultater gennem andre.

Vi tilbyder

Hos Pedersen & Nielsen i Risskov får du:

  • En nøgleposition på et moderne, autoriseret værksted med stærke mærker
  • Et velfungerende team og en hverdag med både faglige og ledelsesmæssige udfordringer
  • Mulighed for at præge udviklingen af værkstedet og den daglige drift
  • Attraktive ansættelsesvilkår og løn efter kvalifikationer
  • Løbende efteruddannelse og kompetenceudvikling
  • Et ordentligt, uformelt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, faglighed og kundetilfredshed

Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via funktionen "Ansøg". Vi afholder samtaler løbende, og vi lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet. Diskretion er naturligvis en selvfølge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Morten Holst Nielsen, Forretningschef, Risskov +45 87 46 60 06 / Morten.Holst.Nielsen@autohus.dk __ Din nye arbejdsplads: er en multibrand forhandler med 11 afdelinger i Jylland. Som ansat hos os, bliver du en del af en virksomhed, der værdsætter ambitioner, ordentlighed samt passion for lokalmiljøet. Vi er stolte af vores høje serviceniveau, og du vil opleve, at vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex