Om jobbet:

Vi søger en sprudlende klubpædagog!

Klub Strand hører under UngiAarhus Øst i Aarhus kommune. Klubben er et fritidstilbud for børn og unge fra 4. klasse og op til 18 år (de fleste medlemmer er fra 4.-6. kl.), og den holder til i lokaler på Strandskolen i Risskov. Du vil indgå i et fast team med 5 andre pædagoger (samt ofte en studerende, virksomhedspraktikant el.lign.).

Klubben har ca. 240 medlemmer, hvoraf enkelte har diagnoser eller andre særlige udfordringer. Vi har også medlemmer fra skolens modtagerklasser.

Stillingen indeholder aftenarbejde, idet vi har to aftenåbninger om ugen (tirsdage og torsdage). Du vil få aftenvagt hver torsdag og hver anden tirsdag. Derudover kan der forekomme enkelte weekend-arrangementer.

Din profil:

Vi tænker, at du:

  • kan fange og fænge og er energisk og opsøgende ift. børnegrupper
  • er en proaktiv og engageret voksen, som igangsætter aktiviteter via nærvær, nænsomhed og handlekraft
  • kan bl.a. stå for div. aktiviteter inden for bevægelse, og måske har du en (niche)kompetence, som komplementerer vores eksisterende aktivitetsvifte
  • kan fange og fænge drengegrupper til fx bevægelsesaktiviteter
  • har blik for og arbejder bevidst med ungeinvolvering på mange niveauer
  • er robust og kan bevare ro og overblik i en til tider hektisk hverdag
  • bidrager til den skriftlige del af det professionelle pædagogiske arbejde (fx skriftlig dokumentation, handleplaner og PPR-indstillinger mm.)
  • har gerne kørekort og kan tage på tur i klubbens minibus
  • varetager forældrekontakt på en anerkendende og imødekommende facon
  • bidrager aktivt til den kollegiale sparring om og udvikling af kerneydelsen via refleksion over din egen pædagogiske praksis - og dine kollegaers
  • er uddannet pædagog (eller har anden relevant uddannelse) og har god erfaring med målgruppen.

Derfor skal du vælge os:

Vi kan tilbyde:

  • et spændende og alsidigt job
  • dygtige, engagerede og smilende kolleger, som er reflekterende og nysgerrige på udvikling af egen praksis
  • et læringsmiljø præget af et stræbsomt syn på hele tiden at blive bedre til kerneopgaven
  • en masse glade børn og unge med god energi
  • et godt arbejdsmiljø med plads til at udvikle sig
  • inddragelse i div. beslutninger og processer.

Løn og ansættelsesvilkår:

Vi tilbyder en fast stilling som klubpædagog, 30 timer/ugen. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med BUPL.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:

Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte:

Pædagogisk leder Casper Hansen, 21655837, casha@aarhus.dk

Du kan læse mere om UngiAarhus på www.ungiaarhus.dk.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist er lørdag 22. november 2025 kl. 23.59
Husk at angive dine mulige referencepersoner.

Vi afholder ansættelsessamtaler middag torsdag 27. november fra morgen til lidt over middag.

Om os

UngiAarhus har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).

UngiAarhus er internt inddelt i tre søjler: ØST, VEST samt TVÆRGÅENDE. Alle områder arbejder både lokalt og bydækkende.



Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex