Lægesekretær søges til Fårup Lægecenter
Vi søger en lægesekretær til en stilling på 30 timer ugentligt med tiltrædelse den 2. januar 2026 eller snarest muligt.
I de perioder, hvor lægehuset har vagter, er der behov for ekstra dækning (i gennemsnit 1–4 gange månedligt).
Om os
Fårup Lægecenter er en relativt moderne og velfungerende lægepraksis med ca. 3.200 patienter.
Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor tempoet til tider kan være højt, men hvor vi samtidig vægter humor, samarbejde og respekt for hinandens faglighed højt. Hos os er alle medarbejdere lige vigtige.
Om stillingen
Stillingen omfatter alsidige sekretær- og laboratorieopgaver, herunder bl.a:
Telefonvisitation
Blodprøvetagning
Suturfjernelse
EKG-optagelse og lungefunktionsundersøgelser
Vaccinationer
Andre forefaldende opgaver
Sekretæren indgår i rotation mellem de forskellige funktioner, hvilket sikrer en varieret og spændende arbejdsdag.
Vi søger en kollega, der
Har erfaring fra almen praksis – gerne med kendskab til IT-systemet XMO (dog ikke et krav)
Er uddannet lægesekretær, social- og sundhedsassistent eller har en tilsvarende sundhedsfaglig baggrund
Er imødekommende, serviceminded og professionel i sin fremtoning
Trives i en travl hverdag og formår at bevare overblikket
Bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø med humor, fleksibilitet og samarbejdsvilje
Vi tilbyder
En spændende, afvekslende og lærerig hverdag i et positivt og humoristisk arbejdsmiljø, hvor samarbejde og arbejdsglæde er i fokus.
Du bliver en del af et engageret team bestående af to faste læger, en sekretær, en sygeplejerske, en social- og sundhedsassistent samt 1–2 uddannelseslæger.
Vi lægger vægt på trivsel, arbejdsglæde og faglig udvikling – og ønsker, at alle får mulighed for at bruge og udvikle deres kompetencer.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Er der spørgsmål til stillingen, kan lægehuset kontaktes på 86 45 22 11 og, rette henvendelse til klinikejer speciallæge i almen medicin, Jeffrey Allan S.
Ansøgning:
Ansøgning og CV sendes til jeff@faarup-laegecenter.dk senest 23 november 2025.
Samtaler forventes at afholdes i uge 48 eller 49
Kørekort:
B Almindelig bil
Egen bil:
Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex