Studentermedhjælper til Center for Kultur, Erhverv og Fritid
Er du en engageret og selvstændig studerende med interesse for frivillighed, digital udvikling og samarbejde med byens kultur- og erhvervsaktører? Har du lyst til at få erfaring fra en politisk styret organisation og se, hvordan din faglighed kan bruges i virkeligheden? Så skal du søge stillingen som studentermedhjælper i Center for Kultur, Erhverv og Fritid på Helsingør Rådhus.
Om os
Center for Kultur, Erhverv og Fritid arbejder med erhvervslivet, turismen, kulturen samt fritids- og idrætslivet i Helsingør Kommune. Vi er en afdeling placeret på Rådhuset, der arbejder med opgaver med et vidt spænd - fra analyser, facilitering af erhvervsnetværk, store events, ledelse af store, tværgående projekter, samarbejdsaftaler, det folkeoplysende foreningsliv og meget andet. Centralt i vores arbejde står samarbejdet med civilsamfundets mange foreninger og ildsjæle, erhvervslivet, kulturinstitutionerne og andre aktører. Vi er en afdeling af dedikerede og fagligt ambitiøse medarbejdere, som går op i det gode samarbejde og at hjælpe hinanden.
Om stillingen
Du bliver en del af et team, der arbejder med projekter og indsatser på tværs af kultur-, erhvervs- og fritidsområdet i Helsingør Kommune. Jobbet giver dig et indblik i hverdagen i en politisk styret organisation og mulighed for at afprøve din uddannelse i praksis.
Som student vil du have ansvar for at drive et nyt, digitalt frivilligprojekt, som lanceres i år, samt at bidrage til at løse en række andre opgaver inden for fx analyse, koordinering og kommunikation. Du vil således hurtigt få dit eget arbejdsområde, hvor vi selvfølgelig vil støtte op med sparring og hjælp. I 2026 fejrer Helsingør sit 600-års jubilæum, og året vil byde på masser af events og projekter. Du bliver i den forbindelse en vigtig del af at koordinere og løse nogle af de mange praktiske opgaver til jubilæet. Du skal derfor kunne lide at have overblik, at arbejde selvstændigt og at stå ”på gulvet” – med os andre – til opgaven er løst på en god måde.
Stillingen er en studenterstilling på 15 timer om ugen. Arbejdstiden kan planlægges fleksibelt efter din undervisning, og der er mulighed for lejlighedsvist hjemmearbejde.
Dine opgaver vil primært være:
At opstarte og drive frivillighedsmodulet ReHelper på detskerihelsingor.dk.
Opgaverne vil bl.a. omfatte:
- Dialog og oplæring af aktører
- Teknisk support (i samarbejde med ReHelper)
- Tekstproduktion samt tilpasning og løbende opdatering af indholdet på ReHelper-siden, så det matcher Helsingørs behov
- Kommunikation og formidling ifm. projekter og aktiviteter
- Dataindsamling, research og mindre analyser
- Praktiske opgaver i forbindelse med afholdelse af møder og arrangementer
- Er studerende inden for et relevant område, fx kommunikation, kulturformidling, samfundsfag, offentlig administration eller lignende
- Er nysgerrig, opsøgende og trives med selvstændigt ansvar
- Arbejder struktureret og følger dine opgaver til dørs – også de små detaljer
- Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
- Har interesse for samarbejde med frivillige og aktører i kultur- og foreningslivet
Vi tilbyder:
- Et studenterjob på 15 timer om ugen, med mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet
- En rolle, hvor du får ansvar for et konkret projekt og kan se resultaterne af dit arbejde
- Et bredt netværk i ”Nordsjællands Kulturhovedstad” og en indsigt i spændende fagområder
- Et dedikeret team af kolleger, der står klar til at støtte og sparre med dig
- En arbejdsplads på Helsingør Rådhus, 3 min. fra Helsingør Station med direkte tog til/fra København
Så er du meget velkommen til at kontakte konsulent Caroline Erritzøe på tlf. 25 31 23 72.
Send os din ansøgning
Du søger stillingen via Helsingør Kommunes e-rekrutteringssystem på www.helsingor.dk via knappen ”Søg Jobbet”.
Hvis du bruger AI i din ansøgning, må du gerne skrive det til os.
Ansøgningsfrist: den 23. november 2026
Vi forventer at afholde samtaler i slutningen af uge 48.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex