LKT-vejleder på Bramsnæsvigskolen
På Bramsnæsvigskolen tror vi på, at alle børn har ret til at være en del af et fællesskab, hvor de både trives og lærer.
Vi leder efter en LKT-vejleder (Læring, Klasseledelse/Kontakt og Trivsel), som brænder for at støtte lærere og pædagoger i at skabe undervisning med deltagelsesmuligheder for alle og som samtidig har lyst til at være tæt på børnene i skolens mellemformer.
Hvis du samtidig har kompetencer inden for læsevejledning, så kan vi ikke få armene ned.
Om jobbet
Som LKT-vejleder bliver du en central del af vores fælles indsats for at styrke trivsel, fællesskab og faglighed.
Du vil indgå i et stærkt samarbejde med skolens ledelse, faglige vejledere, ressourceteam og klasseteams, hvor vi sammen udvikler praksis omkring børn i udfordrende lærings- og trivselsforløb.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Støtte lærere og pædagoger i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og pædagogik, der giver alle børn mulighed for at deltage aktivt.
- Facilitere workshops, faglige oplæg og sparringsforløb om f.eks. klasseledelse, relationskompetence, tilgange (f.eks. low arousal), co-teaching og struktur i læringsmiljøer.
- Undervise og støtte elevgrupper i skolens mellemformer, hvor du bringer dine specialpædagogiske kompetencer i spil for at skabe læringsglæde og mestring.
- Bidrage til skolens samlede udvikling – både som en del af vores professionelle læringsfællesskaber og i tæt samarbejde med vejledere, ledelse og forældre.
Vi leder efter en LKT- (og gerne også læse-) vejleder, der både kan stå fast og stå sammen.
En, der ser bag adfærd og finder veje ind til barnet.
En, der tør dele sin faglighed og som møder kolleger med nysgerrighed og respekt.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med specialpædagogik, inklusion eller relationsarbejde.
- Kan omsætte teori til praksis og hjælpe andre med at gøre det samme.
- Har blik for både det enkelte barn og hele fællesskabet.
- Har vejlederuddannelse eller erfaring med kollegial sparring.
- Trives med at være i bevægelse mellem børn, klasser, kollegaer (også dem uden for skolen) og forældre
- En skole i smukke omgivelser ved fjorden med et stærkt fokus på fællesskab, faglighed og nærvær.
- Et vejlederteam med høj faglighed og stor kollegial varme.
- Et medarbejdergruppe som er kendt for et ressourceorientert børnesyn og viljen til at gå langt for at tingene skal lykkes
- En ledelse, der værdsætter samarbejde, refleksion og mod til at prøve nyt.
- Mulighed for at sætte dit præg på skolens arbejde med trivsel og deltagelse
- Du vil blive en en vigtig del af et udviklingsorienteret skolefællesskab.
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. januar 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vil du høre mere?
Kontakt skoleleder Vibeke Hesselholdt Hansen på vihl@lejre.dk
Ansøgningsfrist: 17/11
Samtaler forventes afholdt: 20/11
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex