Vil du hente en pige efter skole og skabe en god struktur? Se her!
Har du erfaring med børn, der har brug for tæt voksenkontakt og tydelige rammer? Så er denne opgave noget for dig.
Om opgaven
En energisk pige med ADHD har brug for dig, der kan være en tryg og tydelig voksen i eftermiddagstimerne. Hun har svært ved at indgå i sociale relationer og reagerer ofte – både verbalt og fysisk – når hun bliver overstimuleret eller mister overblikket. Du skal hente hende fra skole og være sammen med hende i hjemmet, hvor opgaven handler om at skabe ro og struktur i de timer, I er sammen.
Pigen er impulsiv og let afledelig, og det er vigtigt, at du er ved hendes side hele tiden og hjælper hende med at holde fokus. Hun deltager kortvarigt i aktiviteter og skifter hurtigt interesse. Du skal kunne aflæse, hvornår hun begynder at blive overbelastet og støtte hende i at finde tilbage til ro og balance – også når det kræver, at du står fast og sætter tydelige grænser.
Der indgår let støtte til personlig pleje, fx håndvask og tørring efter toiletbesøg.
Om dig
Du er special- eller socialpædagog og har erfaring med børn med kognitive og motoriske udfordringer. Du er tydelig og rolig – også når stemningen bliver presset – og du har evnen til at støtte og regulere uden at eskalere. Du har pondus, kan tage styring i situationen og møder pigen med respekt og vedholdenhed.
Arbejdstid
Stillingen er på 7 timer om ugen, fordelt sådan:
– Tirsdag og torsdag kl. 15.00–17.00 (inkl. afhentning fra skole)
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 178722
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex