Projektleder til Hello Sales Aalborg
PROJEKTLEDER TIL HELLO SALES AALBORG
Vil du stå i spidsen for nogle af vores spændende B2B-projekter og lede dit eget team mod stærke resultater?
Hos Hello Sales Aalborg søger vi en projektleder, der kan tage styring på én eller flere af de B2B-projekter, vi driver for vores samarbejdspartnere – og dem, vi har på vej ind i huset.
Du bliver en central del af vores ledelsesteam, hvor tempoet er højt, kulturen er uformel, og hvor du får stor frihed til at forme din egen hverdag.
Om rollen
Som projektleder får du ansvar for både resultater, mennesker og processer.
Du bliver den, der sikrer, at dit projekt leverer på de aftalte mål – og at dit team har de bedste forudsætninger for at lykkes.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Ledelse og udvikling af dit eget B2B-team
Løbende opfølgning på salgstal, KPI’er og kampagner
Tæt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere
Ansvar for træning, performance og motivation i teamet
Implementering af nye projekter og optimering af eksisterende
Hvem er du?
Vi leder efter en, der:
Har erfaring fra telemarketing, salg eller lignende projektledelse
Trives med at tage ansvar og skabe struktur i en travl hverdag
Har forståelse for salgsteknik og salgspsykologi
Motiveres af resultater – både egne og teamets
Er ambitiøs, relationsstærk og har naturligt lederskab
Måske har du allerede erfaring som projektleder eller teamleder – eller også kommer du fra salget og er klar til at tage det næste skridt i din karriere.
Vi tilbyder
En ledende rolle i et stærkt, ungt og ambitiøst miljø
Løbende sparring med erfarne salgs- og projektledere
Mulighed for at påvirke både strategi og daglig drift
En kultur med frihed under ansvar – og masser af energi
Konkurrencedygtig løn med bonusmuligheder
Praktisk
Arbejdssted: Hello Sales Aalborg
Ansættelse: Efter aftale
Send din ansøgning og evt. CV til job@hellosales.dk
Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtale
Vil du være med til at udvikle nogle af Danmarks mest spændende B2B-projekter?
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex