Sikringstekniker søges til Sdr. Ommes fængsler
Om stillingen
Vi søger en sikringstekniker, der sammen med den teknisk driftsansvarlige kan tage vare på vores tekniske systemer og sikringsteknik i et miljø med højt sikkerhedsniveau. Du skal være med til at sikre, at Sdr. Ommes fængslers infrastruktur fungerer problemfrit og opfylder strenge sikkerhedskrav døgnet rundt.
Du vil blive en del af en teknisk afdeling med pionerånd, gåpåmod og højt humør. Du vil skulle arbejde med meget forskelligartede bygningsmasser og systemer, der spænder fra et åbent fængsel, udslusningsfængsel til et nyt lukket fængsel, hvor du vil få en bred berøringsflade inden for meget forskellige sikkerhedsregimer.
Dine arbejdsopgaver
- Drift & konfiguration af AIA, ADK, & TVO
- Overvågning og optimering af bygningssystemerne
- Håndtering af akutte driftssituationer og hurtig identifikation af løsninger, så kontinuerlig drift opretholdes
- Understøttelse af IT opgaver af varierende grad, herunder ift. netværk, opsætning, IT-sikkerhed o.l.
- Agere bindeled for kollegaer & eksterne håndværkere med ønsker/løsninger til tekniske udvidelser inden for sikringsteknik
- Du er uddannet svagstrømstekniker, elektriker eller har en anden relevant teknisk baggrund
- Det vil være en fordel, hvis du har en overbygning inden for brand- og sikringsteknik, samt kendskab til sikringstekniske installationer.
- Du har erfaring med drift og vedligehold af komplekse bygninger med 24/7 drift
- Du har flair for IT
- Du har evne til at arbejde struktureret og målrettet med forbyggende vedligehold og fejlfinding
- Er god til at samarbejde - såvel med fængslernes andre faggrupper som eksterne samarbejdspartnere
- Har gode kommunikative evner
- Du bidrager til det gode arbejdsmiljø
- En unik mulighed for at deltage i igangsættelsen af et nyt lukket fængsel
- En spændende hverdag med fokus på sikkerhed og stabil drift
- Mulighed for at arbejde med avanceret bygningsmasse og sikringsteknik
- Et dynamisk arbejdsmiljø med kompetente kollegaer og samarbejdspartnere
- En arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø og høj trivsel
- Medbestemmelse og stor indflydelse på din hverdag
Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt organisationsaftale mellem Finansministeriet, Dansk Metal, Dansk El-forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Malerforbundet i Danmark, 3F, Serviceforbundet, samt Teknisk Landsforbund for Håndværkere og teknikere og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler.
Stillingen er en fuldtidsstilling og er ledig til besættelse 1. februar 2026 eller snarest derefter.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er Sdr. Ommes fængsler, Holdgaardsvej 142, 7260 Sdr. Omme og Timlundvej 44A, 7270 Stakroge.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Om Sdr. Ommes fængsler
Sdr. Ommes fængsler udgøres aktuelt af Sdr. Omme fængsel og Lyng Udslusningsfængsel. Der er plads til i alt 258 indsatte, og der er ca. 140 medarbejdere tilknyttet institutionen. Fra januar 2026 udvides fængslet med et stort lukket fængsel med plads til 200 indsatte, hvorefter Sdr. Ommes fængsler vil blive en markant større organisation og landets største fængsel for afsonere.
Ansøgning
Send en motiveret ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale senest den 1. december 2025 via knappen ”søg stillingen”.
Samtaler forventes afholdt i uge 49-50.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teknisk driftsansvarlig Mathias Brogaard på telefon 72553506 eller ledelseskonsulent Mikkel Teglgaard Møller på telefon 72553540.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex