Sygeplejerske til Sygepleje Nord
Vi har en fast stilling ledig til besættelse den 1. januar 2026 – eller efter aftale. Stillingen er blandet dag- og aftenvagter med arbejde hver 3. eller 4. weekend.
Vi har mødested i Sundhedscenteret Østergade 5 i Aulum. Der møder 12-14 sygeplejersker i dagvagt. Vi har 3 sygeplejeklinikker – en i Aulum, Sunds og Vildbjerg. I aftenvagten møder der 3 sygeplejersker.
Om stillingen og dig
Jobbet er både spændende og udfordrende og rummer flere muligheder. Den kommunale sygepleje forandres med større kompleksitet, og også ny Ældrelov og Sundhedsreform fordrer nye måder at arbejde på. Vi er i gang med at indføre helhedspleje med stor vægt på at arbejde tværfagligt, rehabiliterende og forebyggende.
Ud over at udføre sygepleje, visiterer og disponerer du selv sygeplejeydelser. Dette stiller krav om struktur, overblik og disciplin i forhold til arbejdsdagen. Vi arbejder med vidtspændende sygeplejeopgaver, og alle dine sygeplejefaglige kompetencer kommer i spil. Fra de komplekse til de instrumentelle, fra de koordinerende til de akutte.
Vi forventer, at du er professionel og fagligt velfunderet, og du udviser engagement og tager klinisk lederskab i borgerforløb. Samtidig vægter vi, at du har et humoristisk og positivt menneskesyn.
Dine nye kollegaer vil være ansvarsbevidste, fleksible, arbejder med høj faglighed og er hjælpsomme. Det samme forventer vi af dig. I Sygepleje Nord hjælper vi hinanden, ligesom vi også prioriterer faglig refleksion, sparring og vidensdeling. Vi har stort fokus på det gode arbejdsmiljø og arbejder bevidst med psykologisk tryghed.
Vi tilbyder dig en grundig introduktion.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte: Distriktsleder Jani Sørensen på telefon 29 36 66 72.
Tiltrædelsesdato
den 1. januar 2026 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist
søndag den 23. november 2025.
Samtaler
Onsdag den 26. november 2025.
Ved samtalen deltager TR Ditte Kjær, AMR Hanne L. Troelsen og distriktsleder Jani Sørensen.
Løn og ansættelse
efter gældende overenskomst.
Jobbet krævet kørekort B samt autorisation som sygeplejerske.
Straffeattest skal fremvises ved ansættelse.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex