Nu har du muligheden for at blive en del af vores skole, hvor vi arbejder målrettet med elevernes trivsel og faglige progression.

Vi søger tre nye lærere til at være en del af vores team. Alle stillinger er med start 1/1-26. Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid, men 90% er også en mulighed, hvis du ønsker det. Vi har en velfungerende lokal arbejdstidsaftale i Varde Kommune og vi har derudover mulighed for fleksibilitet lokalt på skolen.

De ledige stillinger har flg. profiler:

Stilling A: Dansklærer i indskolingen, hvor udeskole en dag om ugen er en del af kulturen. Vi har økobasen i skoven samt mulighed for at benytte vores egne faciliteter samt tage på ekskursion. Dine primære samarbejdspartnere vil være matematiklæreren og klassepædagogen.

Stilling B: Dansklærer på mellemtrinnet – du brænder for faget dansk og vil samtidig gerne være en af de primære voksne for klassen. Din primære samarbejdspartner er klassens matematiklærer.

Stilling C: Naturfagslærer i udskolingen. Du brænder for fagene fysik / kemi, biologi og geografi. Er du samtidig f.eks. matematiklærer, så inkluderer vi gerne det i opgaveoversigten til næste skoleår.

I alle tre stillinger indgår der også to-voksen timer, hvor du underviser sammen med en kollega.

Vi har desuden brug for flg. undervisningskompetencer, der gerne skal kombineres ind i de ovenstående stillinger: Engelsk, Håndværk og Design, Musik og Idræt/Svømning. Har du andre fag / kompetencer som f.eks. special pædagogik at byde ind med, så hører vi også gerne fra dig.

Du er bevidst om vigtigheden af gode relationer til eleverne og formår at bruge relationerne i dagligdagen. Du trives i samarbejdet med kollegerne, hvor gode idéer bliver til handlinger. Varde Kommune har et børnesyn med hovedsætningen: Børn og Unge gør det så godt, som de kan, og vi forventer, at du har lysten til at arbejde med dette børnesyn. Se evt. mere her: børne--og-ungepolitik_2023 (epaper.dk).

Vi bruger fælles mødetid med ekstern oplægsholder på at arbejde målrettet med dette, således det er et fælles tema for alle ansatte og vi dermed kan løfte i flok.

Blåvandshuk Skole er beliggende i Oksbøl med 2 spor fra 0.-9. kl. og vi har en filialskole i Janderup. Der er ca.75 medarbejdere i alt. Vi vil vove den påstand, at vores skole har den bedste beliggenhed i hele kongeriget. Vi er omgivet af grønne områder og skov, og kun fantasien sætter grænser for, hvordan områderne kan inddrages til leg og læring. Vores lokaler fremstår i sin helhed som opdaterede og indbydende.

På Blåvandshuk Skole arbejder vi aktivt med elevernes trivsel og faglighed. Vi prioriterer det gode og konstruktive forældresamarbejde, hvor vi samarbejder om løsningerne. Som personale arbejder vi struktureret omkring elevernes trivsel og faglige progression. Vi er en skole, hvor de gode relationer til kolleger også prioriteres, hvor vi bl.a. har en aktiv personaleforening.

Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Der ansøges via nedenstående link. Ansøgningen skal indeholde eksamensbevis fra læreruddannelsen, CV, eventuelle udtalelser og kontaktoplysninger på mulige referencekilder. Ansøgningsfrist er 17. november 2025 kl. 8.00, og samtaler forventes afholdt i uge 47.

Yderligere information kan fås på vores hjemmeside www.blåvandshuk-janderupskole.dk eller ved at kontakte afdelingsleder Jette Lübker på tlf.: 6165 6525 for stilling A og B, viceskoleleder Heidi Elbæk på tlf.: 4081 0521 for stilling C eller skoleleder Thomas Wollerup på tlf.: 2623 1977

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex