Fast nattevagt til 7-Eleven på Trianglen

Målet er klart – vi vil være dem i "klassen”, der sætter standarderne inden for convenience og vi skal motivere til vinderkultur!

Vores forventninger til dig

I 7-Eleven er kunden vores øverste chef og har altid første prioritet, også i de mørke nattetimer.
Du skal være robust, mødestabil og trives med at arbejde alene de fleste dage i ugen.

Du møder mange forskellige kunder på dine nattevagter, så det er vigtigt at du har god situationsfornemmelse, kan bevare roen og skabe en god stemning i butikken.

Vi ser gerne at du er møde stabil, går op i går kvalitet og vil arbejde ud fra høj standard.

Jobbeskrivelse

Som på alle andre tidspunkter af døgnet, er det vigtigt at have fokus på kundens oplevelse i og af butikken, hertil hører følgende opgaver:

· Imødekommende kundebetjening

· Kassebetjening med fokus på kassedifferencer og korrekt værdihåndtering.

· Trimning og vareopfyldning – god overlevering til dine kollegaer, så de kan byde vores kunder velkomne i en flot butik.

· Tilberede mad, så varmeskabene altid ser lækre og præsentable ud og kunderne ikke går forgæves.

· Sørger for god kvalitet af bagning og smøring

· Rengøring af divs. Maskiner samt daglig rengøring

· Deltage aktivt i de daglige, ugentlige og månedlige salgskonkurrencer

· Diverse forefaldne opgaver

Løn og ansættelsesforhold

Vi tilbyder muligheden for at blive en del af et godt team af gode og glade kollegaer, ansvar og afvekslende opgaver.

Vi kører ikke 7-7ordning, vi kører 3-3. Vi holder døgnåbent 365 dage om året, og juleaften og nytårsaften går således på skift. Løn og ansættelsesforhold reguleres af butiksoverenskomsten samt særbestemmelser aftale med HK Handel.

Ansøgningsfrist: 30/11/25

Samtaler afholdes: Løbende
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale

Arbejdssted: Trianglen. Østerbrogade 74, København
Kontaktinformation:
711dk001@7-Eleven.dk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex