Vagtplanlægger til St. Dannesbo
Vi søger en vagtplanlægger, som får en vigtig og central rolle i at bidrage med at skabe de bedst mulige rammer og forudsætninger for at sikre den daglige drift.
Som vagtplanlægger på St. Dannesbo skal du, i tæt samarbejde med ledelsen, stå for vagtplanlægning og arbejdstidsregistrering for en medarbejdergruppe på ca. 60 personer (sundhedsfagligt personale, pædagogisk/socialfagligt personale, køkkenpersonale, administrativt personale, servicepersonale og nattevagter). Medarbejdergruppen arbejder i tværfaglige teams, som hjælper hinanden på tværs af teams i forbindelse med ferier og sygdom.
Hvilke opgaver skal du bl.a. varetage?
- Udarbejde grundplaner og vagtplaner, som overholder overenskomster, arbejdstidsregler og normtid. Vagtplanlægning ud fra den enkelte medarbejders ønsker og de forskellige teams samt den samlede arbejdsplads behov.
- Koordinering og løbende registreringer af ændringer i vagtplanen ved sygdom/ferie/fridage.
- Kontakt til fastansatte og tilkaldevikarer ved behov for ændring af vagter/dækning af vagter.
- Besvare spørgsmål relateret til vagtplaner og overenskomster.
- Overblik over medarbejdernes normtid, afspadsering, omsorgsdage, seniordage, SH-dage, ferie- og sygefraværsdage.
- Ad hoc-opgaver og øvrige administrative opgaver.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet inden for det administrative område og/eller har erfaring med funktionen som vagtplanlægger.
- Har erfaring med at lægge vagtplaner for en større medarbejdergruppe evt. også med forskellige faglige baggrunde og dermed overenskomster.
- Er struktureret, løsningsorienteret og har et godt overblik.
- Har sans for detaljerne.
- Er ansvarsfuld, imødekommende og mestrer den konstruktive dialog.
- Kan arbejde selvstændigt med opgaverne, men også er god til at samarbejde.
- Kan arbejde proaktivt.
- Har en forståelse for den økonomiske ramme.
- Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.
- Kan navigere og trives i perioder med ekstra travlhed og korte deadlines.
- Har kendskab til det kommunale overenskomstområde/personalejura.
- Har kendskab til løn- og personalesystemet Silkeborg Data (SD) eller lignende systemer.
- Grundig introduktion, gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø.
- Et spændende job og en varieret arbejdsdag.
- Mulighed for at deltage i relevante kurser, temadage og interne oplæg.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Der er tale om fast stilling under Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune (St. Dannesbo).
Timetallet fastsættes efter individuel aftale, og alt efter hvordan stillingen ellers sammensættes. Ønsket opstart er 1. februar 2026.
Vil du vide mere?
Såfremt du skulle have spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Søren Jespersen på 40 16 60 50 eller afdelingsleder Anne Heilmann på 23 80 61 69.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 7. december 2025. Vi forventer at afholde samtaler den 16. december 2025.
Om os
St. Dannesbo er en kommunal boform for hjemløse drevet af Odense Kommune. Vi har plads til 70 borgere foruden et antal borgere i aktivering. Vores borgere er, udover hjemløshed, også udfordrede af andre sociale problemer herunder alkohol- og/eller stofmisbrug.
Vi er ca. 59 medarbejdere bestående af både social- og sundhedsfagligt personale herunder pædagoger, tilsynsførende assistenter, ergoterapeuter, socialrådgivere, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter fordelt på fire teams: Modtagerteam, Afklarende team, Udflytterteamet og Bostedsteamet.
Derudover har vi et køkkenteam, et serviceteam, et nattevagtsteam og vores administration, som varetager de daglige driftsopgaver inden for økonomi, diverse administrative opgaver og HR-relaterede opgaver.
St. Dannesbo er beliggende naturskønt i nærheden af Brylle, og vi udnytter vores særlige omgivelser til også at drive en række værksteder og lidt landbrug med tilknyttet personale, der indgår i vores aktiveringstilbud.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex