Er du typen, der trives bedst, når der er styr på tingene?
… når Excel-arkene stemmer, mapperne er på plads og der er overblik i alle processer? Vi leder lige nu efter en BackOffice-medarbejder til vores afdeling i Horsens – og vi tror, det kunne være dig.
Er du struktureret, servicemindet og digitalt stærk?
Så læs med – vi har en stilling med mening, ansvar og gode kollegaer
Hvad går jobbet ud på?
Du bliver en vigtig del af vores administration og samarbejder tæt med både værksted, salgsafdeling og marketing.
Dine opgaver vil blandt andet inkludere:
Håndtering af GDPR-relaterede opgaver
Koordinering af maskine leverancer
Oprettelse af nye kunder i systemet
Ordrebekræftelseshåndtering
Faktura overblik i Docubizz
Bestilling af arbejdstøj og andre praktiske opgaver
Et lille scenarie:
En ny maskine triller ind på matriklen – fabriksny og klar til sit næste kapitel.
Men før den kommer videre, skal den forbi dig. Du registrerer den, opretter sagen og tildeler det rette sagsnummer. Nu er den klar i systemet, og sælgerne kan tage over.
Når salget er i hus, opdaterer du sagen, arkiverer ordrebekræftelsen og sørger for, at det hele spiller – både på skærmen og ude i virkeligheden. Til sidst sætter du prikken over i’et med et tydeligt: "SOLGT"-skilt.
Kort sagt: Du sikrer, at vi bliver ved med at have styr på detaljerne – og det sætter vi kæmpe pris på.
Vi forestiller os, at du:
Er struktureret til fingerspidserne
Tænker i systemer og optimering
Har styr på MS Office (især Excel)
Er en hjælpsom kollega, der tager ansvar
Taler og skriver dansk og engelsk
Har lyst til at lære nyt – vi skal nok lære dig maskindelen
Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende – det er dine evner og din tilgang, der tæller.
Vi tilbyder:
Et barselsvikariat i minimum 1 år – med mulighed for fastansættelse
32–37 timers arbejdsuge i Horsens
En arbejdsplads med indflydelse, frihed og gode kollegaer
Løn efter kvalifikationer
Sundhedsforsikring, fitnessmedlemskab og frugtordning
Hvem er vi?
Vi hedder Maskiner A/S og er importører af Yanmar og Ammann maskiner. Vi har ca. 35 medarbejdere fordelt på Horsens og Slagelse – og vores gennemsnitsanciennitet er 15 år. Det er vi stolte af.
Vi tror på korte beslutningsveje, høj faglighed og en hverdag, hvor kvalitet og service er i fokus. Vi hjælper hinanden – og vi er stolte af det, vi laver.
Er du vores nye kollega?
Så send din ansøgning til: lena@maskiner-as.dk
Spørgsmål til stillingen?
Kontakt:
👤 Lena Brohus, CEO
📞 +45 7561 8300
📧 lena@maskiner-as.dk
Vi kalder løbende ind til samtale og ansætter først, når vi har fundet det rigtige match.
Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex