Financial Business Partner
Vil du være med til at styrke den finansielle styring i en international virksomhed i vækst? Motiveres du af struktur, præcision og muligheden for at skabe værdi gennem solid økonomisk rapportering og analyser? Så har du nu muligheden for at blive en del af VMS Group A/S – en spændende arbejdsplads med internationalt udsyn.
Som Financial Business Partner bliver du en nøgleperson i økonomiafdelingen, hvor du får ansvar for regnskab, rapportering og controlling på tværs af selskaber og landegrænser. Du får mulighed for at fordybe dig i processer, konsolidering og analyser – og du bliver en vigtig sparringspartner for både ledelsen og dine kollegaer.
Dine arbejdsopgaver:
Udarbejdelse af månedsregnskaber
Gennemgang af rapportering fra udenlandske datterselskaber
Konsolidering og rapportering
Klargøring til revisor – løbende og status revision
Opgørelse af regnskabsmæssige skøn
Deltagelse i budgetudarbejdelsen
Afstemning og controlling af balanceposter
Deltagelse i udvikling og optimering af interne processer og systemer
Deltagelse i udarbejdelse af transfer pricing
Diverse indberetning til myndigheder
Finansiel optimering og effektivisering af lagerprocesser
Udarbejdelse og udvikling af ledelsesrapportering
Udarbejdelse og videreudvikling af Power-BI
Diverse ad hoc-opgaver i afdelingen
I økonomiafdelingen hjælper vi hinanden – det er en naturlig del af vores arbejdskultur. Du skal derfor også have lyst til at hjælpe bredt i økonomiafdelingen med de mere daglige opgaver såsom bogføring af bilag og kreditor- og debitorafstemninger. Det vil også være med til at give dig et solidt indblik i virksomhedens økonomiske processer.
Vi forestiller os, at du:
Har en relevant økonomisk uddannelse (fx Cand. Merc. Aud, HD(R), eller tilsvarende)
Har minimum 5 års erfaring fra en lignende rolle – gerne fra en koncernstruktur
Er stærk i Excel og har erfaring med Navision
Arbejder struktureret, analytisk og med høj kvalitet
Trives i et miljø med mange kontaktflader og har gode samarbejdsevner
Som person karakteriseres du ved, at:
Du er loyal, positiv og har en god portion humor.
Du er løsningsorienteret, når opgaven driller lidt.
Du arbejder selvstændigt og har gåpåmod.
Du har et højt drive og energiniveau.
Du har en god, tydelig og ærlig kommunikation.
Du er detaljeorienteret, systematisk og struktureret.
Du er pålidelig og ser en udfordring i at medvirke positivt til virksomhedens fortsatte udvikling.
Vi tilbyder:
Et attraktivt job, hvor du vil få en central rolle i en virksomhed med internationalt udsyn og ambitiøse mål.
Stor indflydelse på din egen arbejdsdag – vi arbejder ud fra frihed under ansvar!
Mulighed for faglig og personlig udvikling.
Gode kolleger, et højt fagligt niveau og et uformelt arbejdsmiljø.
Attraktive løn- og ansættelsesforhold, der forhandles på baggrund af kvalifikationer.
Ansøgningsfrist:
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning snarest via linket. Vi vil gerne besætte stillingen inden for kort tid, men har dog tid til at vente på den rette nye kollega.
Spørgsmål til stillingen?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Bitten Kanstrup Anthonisen på tlf. 28936023. Du kan læse mere om VMS Group på www.vms.dk.
Vi opfordrer alle kvalificerede medarbejdere til at søge stillingen, uanset kultur, køn, alder, seksualitet eller religiøs overbevisning.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex