Hammel Idrætscenter er et levende sted med masser af aktivitet, fællesskab og godt humør – og nu søger vi en serviceminded medarbejder til vores café.

Om jobbet:
Du bliver en del af et engageret team, der servicerer vores mange gæster i caféen i hverdagen, ved arrangementer og møder.
Arbejdstiden er ca. 25 timer om ugen, og der skal påregnes aften- og weekendarbejde afhængig af centrets aktiviteter.

Dine opgaver:

  • Betjening og service af gæster i caféen

  • Lettere tilberedning og servering af mad

  • Hjælp ved arrangementer og møder

  • Sørge for orden og en hyggelig atmosfære i caféområdet

  • Selvstændigt varetager vare- og kvalitetskontrol

  • Rengøring i café-området

Vi søger dig, der:

  • Er smilende, imødekommende og serviceminded

  • Bevarer overblikket, også når der er travlt

  • Er fleksibel og mødestabil

  • Trives i et aktivt miljø med mange mennesker

  • Gerne har erfaring fra café, kantine eller lignende

Vi tilbyder:

  • Et spændende job i et aktivt hus med mange forskellige aktiviteter

  • Et godt og uformelt arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger

  • En hverdag med variation, liv og glade gæster

Om Hammel Idrætscenter:
Vi er et moderne Idrætscenter i hjertet af Hammel. Her mødes børn, unge og voksne til sport, motion, begivenheder og fællesskab. Vi værner om et positivt miljø – både for vores gæster og medarbejdere.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex