Data Center and Facility Manager
Er du maskinmester eller lignende og brænder du for teknik, datacenter-installation og -drift - og sætter du en ære i veltilrettelagt og veludført arbejde?
I Netic driver vi en lang række kritiske infrastruktursystemer og sundhedsapplikationer i egne datacentre. I takt med Netics vækst søger vi dig, der vil specialisere dig inden for datacentre og facility.
Du er både i marken og bag skrivebordet
Du vil indgå som en del af Netics datacenter- og facility management-team, som har ansvar for både drift og vedligehold samt design og udbygning af Netics datacentre og kontorbygning i Aalborg-området.
Dine opgaver bliver at indgå i et team, som har ansvaret for vores datacentre lige fra design, projektering og byggeri over daglig drift og vedligehold til udbygning af kapacitet. Herunder bl.a.:
- Udføre design og projektledelse i forbindelse med udbygning og udvikling af eksisterende datacentre samt byggeri af nye datacentre. Herunder både de dybt tekniske samt de økonomiske og kontraktmæssige aspekter.
- Optimering af den fysiske sikkerhed og tilgængelighed - herunder arbejde med standarder som bl.a. ISO27001 og EN50600
- Sikre dokumentation og processer, herunder uddannelse af kolleger inkl. datateknikerelever og supervision/kvalitetssikring af montage og kabling af udstyr i datacentre og krydsfelter.
- Udføre generel drift og opsyn af infrastrukturen omkring datacentrene. Herunder f.eks. generatortest og håndtering af alarmer og incidents.
- Kapacitetsovervågning og -styring, så vi sikrer at der er den fornødne kapacitet og redundans på strøm, køling og andre parametre
- Arbejde med energieffektivitet og bæredygtighedsinitiativer
- Leverandør- og kontraktstyring
- Krisehåndtering og beredskabsplanlægning
Vores fjerde og nyeste datacenter på Østhavnen i Aalborg, er et af Danmarks mest energieffektive datacentre - hvilket er opnået i et tæt samspil mellem Netics Datacenter og Facility team og de underleverandører der har leveret infrastrukturen.
Om dig
Du er maskinmester eller lignende og har erfaring med datacenterdrift eller andre kritiske installationer, hvor 100% tilgængelighed tilstræbes. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til IT-systemer som Jira, Confluence, Netbox eller lignende systemer.
For at passe perfekt ind i teamet og med kollegaerne i resten af Netic er det vigtigt, at du er ordensmenneske og sætter pris på veltilrettelagt og veludført arbejde.
Som Data Center and Facility Manager i Netic får du
For at slå det fast med syvtommersøm tilbydes du en unik mulighed i et univers af innovation, faglighed og service, hvor din indsats er afgørende for at sikre kritisk IT-infrastruktur. Vi vil gerne love, at uanset hvor meget erfaring du har, så kommer du til at opleve personlig udvikling og kan skrive en masse nye unikke kompetencer på dit CV.
Derudover får du del i vores omfattende medarbejdergoder og et stærkt socialt miljø bl.a.:
-
Sund og nærende frokostordning og forplejning hele dagen.
-
Sundhedsforsikring og tandforsikring.
-
Tøjordning og adgang til fitnesscenter.
-
Årlig sommerfest, julefrokost m.m.
På den sociale side har vi en aktiv personaleforening, der tit arrangerer fede arrangementer, hvor humøret er helt i top. Alt lige fra VIP-arrangement på Nibe Festival til Elektronik Cup, brætspils-onsdage, LAN parties og filmklub. Vi har et positivt og inkluderende miljø blandt kollegaer, hvor der er plads til alle.
Lyder det som noget for dig?
Hvis du tænker, der er et match mellem dine interesser og mulighederne hos os, så send os dit CV og motiverede ansøgning.
Samtaler afholdes på vores hovedkontor på Alfred Nobels Vej 25, 9220 Aalborg Ø, hvilket også er det kontor, du vil blive tilknyttet. Tiltrædelsesdato er snarest mulig, men vi venter gerne på den rette kollega.
Forud for ansættelse vil der blive indhentet straffeattest. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse hos Netic.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex