Værkfører til produktion af skilte og facadeplader

Sign Partner A/S udvikler og producerer innovative skilte, folier og komplette facadeløsninger. Vores kunder er primært store facadeentreprenører og kædekunder inden for dagligvareforretninger, banker samt andre landsdækkende kæder. Sign Partner A/S har produktion i Esbjerg og et salgskontor i Hvidovre. Virksomheden beskæftiger cirka 35 medarbejdere i alt.

Om jobbet

Vi søger en ambitiøs værkfører, der kan varetage den daglige drift i produktionen. Du får en central rolle i at sikre, at vi leverer til tiden og i den høje kvalitet, vi er kendt for. Ud over den daglige drift forventer vi, at du kan drive løbende optimeringsprojekter. Det er samtidig vigtigt, at du har viljen til at give en hånd i produktionen, når behovet opstår.

Dine primære opgaver

  • Ansvar for den daglige drift i produktionen og klargøring af materialer til montørhold
  • Ansvar for arbejdssikkerheden på fabrikken
  • Motivere og engagere medarbejdere samt sikre høj trivsel
  • Planlægning og koordinering med ledelsen samt konstruktions- og folieafdeling
  • Varemodtagelse og lagerstyring
  • Bestilling og koordinering af fragt
  • Vedligehold af maskinpark og periodisk test af sprinkleranlæg
  • Kvalitetssikring af produktionen
  • Identificere, optimere og effektivisere processer
  • Drivkraft i fremtidige standardiseringer i produktionen
  • Medvirke ved produktudvikling
  • Sikre orden i produktionen, på lageret og udendørsarealer
  • Administrere ansættelser i samarbejde med ledelsen

Kompetenceområder i produktionen

  • Skilteteknikere
  • Smede, klejnsmede og pladesmede
  • Maskinarbejdere
  • Tømrere
  • Elektrikere
  • Ufaglærte

Vi tilbyder

  • En stilling i en professionel og dynamisk virksomhed
  • Et udfordrende job i en til tider hektisk hverdag
  • Stor frihed under ansvar
  • Engagerede kolleger
  • Gode ansættelsesvilkår, herunder pensionsordning og sundhedsforsikring

Om dig

Du er struktureret, detaljeorienteret og målrettet. Du er en praktisk anlagt leder, der trives med hands-on-arbejde. Du kan motivere dine medarbejdere og opbygge et effektivt team præget af engagement og stolthed. Du er tydelig i din kommunikation og beslutningskraft – altid med respekt for medarbejdernes kompetencer. Du er ambitiøs, har drive og tager ansvar for, at vi når de mål, vi sætter os.

Ansøgning

For yderligere information kontakt Camilla Jørgensen, tlf. 81401864 Send dit CV mrk. “Værkfører til skilteproduktion” til camilla@happy-minds.dk hurtigst muligt eller senest den 30. november 2025. Hjemmeside: www.signpartner.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex