Har du lyst til at gøre en mærkbar forskel for både borgere og medarbejdere i Hjørring Kommune – og samtidig blive en del af et dedikeret rengøringsteam, der skaber rene og indbydende rammer i Forsamlingsbygningen, RAV, Lønstrup og Poulstrup Aktivitetscentre, Træningsenheden og Sundhedscenter Hjørring?

Sundhedscenter Hjørring søger kollega til vores rengøringsteam. Stillingen er på 32 timer/ugentligt til rengøringsopgaver på Folkesundhedsområdet med ansættelse pr. 1. januar 2026 – eller hurtigst muligt.
Du vil blive en del af et rengøringsteam, som består af tre faste medarbejdere. Rengøringsteamet møder ind på Sundhedscenteret, hvor rengøringen af hele huset også varetages af teamet. Rengøringsteamet møder ind kl. 6.
Rengøringsopgaverne udføres mens der er enten personale eller borgere til stede, derfor søger vi en medarbejder, der har en positiv indstilling til andre, og har gode kommunikative evner.

Din profil:
  • Uddannet serviceassistent eller rengøringstekniker
  • Har erfaring med rengøring – gerne fra lignende stillinger i offentlige eller sundhedsfaglige miljøer
  • Er kvalitetsbevidst og har sans for detaljer
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og tage ansvar for dine opgaver
  • Har forståelse for vigtigheden af hygiejne og rengøringsstandarder i sundhedsområdet
  • Er fleksibel og samarbejdsorienteret – du trives i et team og bidrager positivt til arbejdsmiljøet
  • Er mødestabil og har en positiv tilgang til arbejdet
  • Der stilles bil til rådighed, så kørekort er en fordel, men ikke et krav for stillingen

Vi tilbyder:
  • Et kollegialt fællesskab, som værner om et godt arbejdsmiljø
  • En arbejdsdag med tæt kontakt til både borgere og kollegaer, hvor din indsats gør en synlig forskel
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, samarbejde og respekt for hinanden

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Stina Maria Dommerborg Ulvmose på tlf.: 4193 7197

Ansøgningsfrist den 10. november 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag d. 17. november 2025.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex