På Ådal Skole, afdeling Ganløse, tror vi på, at skolestarten skal være kendetegnet ved tryghed, nysgerrighed og glæde. Lige nu mangler vi en hjertevarm og engageret musik- og matematiklærer til indskolingen, der kan tænde gnisten i vores yngste elevers øjne, især når det gælder matematikkens logik og musikkens forunderlige verden.

Er det dig, vi leder efter?

Som vores nye indskolingslærer bliver du en nøgleperson i at forme vores elevers første skoleår. Dine primære opgaver bliver at:

  • Undervise i matematik og musik med kreativitet og engagement, så selv de sværeste plusstykker bliver til en leg, og musiklokalet summer af liv.
  • Være en af flere tovholdere og værter på indskolingens daglige morgensang fra kl. 8.00 – 8.15 samt være et bindeled mellem skolen og levende musik i skolen.

Morgensang er en del af vores DNA. Hver morgen mødes vi i aulaen, hvor vi toner ind på hinanden med sang, nærvær og fællesskab. Det er et samlingspunkt, der styrker sammenholdet og giver en god start på dagen, både for børn og ansatte.

Ådal Skole, afdeling Ganløse, er en landsbyskole, der ligger i et naturskønt, bakket istidslandskab med to matrikelskoler og et kompetencecenter. Vi har i alt ca. 650 elever fra 0. til 9. klasse. Skolen ligger i et skønt område med et stort idrætsanlæg, skov, vandløb og vandrestier. Der er adgang til idrætshal, musiklokaler, badmintonhal, HDS (grov og blød), udendørs svømmebassin og kulturhus.

Vi har mange forældre, der bakker op om skolen og lokalsamfundet. Der er et stærkt og engageret lærer-/SFO-kollegium, som vægter høj faglighed og trivsel hos eleverne, samtidig med at et godt arbejdsmiljø og tid til kolleger prioriteres. Der er et stærkt og givende samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger.

Vores forventning til dig er, at du er nysgerrig, positiv og har lyst til at indgå i skolens fagligt stærke arbejdsfællesskab.

Du søger stillingen, fordi du;

  • Brænder for at lære fra dig og er nysgerrig på elevernes mange måder at lære på
  • Er initiativrig, engageret og vil byde ind i forskellige projekter
  • Har linjefag i matematik
  • Erfaring med musikundervisning og mod på at stå for morgensang for 200 børn og ansatte

Vi tilbyder gode rammer for dit arbejde og en spændende arbejdsplads. Du vil blive en del af en engageret personalegruppe, som har smil på læben og som brænder for at skabe god undervisning og trivsel blandt børnene.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder gode rammer for dit arbejde og en spændende arbejdsplads. Du vil blive en del af en engageret personalegruppe, som har smil på læben, og som brænder for at skabe god undervisning og trivsel blandt børnene.

  • Et stærkt og engageret lærerkollegium med et højt fagligt niveau.
  • Et velorganiseret vejlederteam med årshjul og fast struktur for test.
  • Et humørfyldt arbejdsmiljø med en uformel tone og et givende samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger.
  • En mentorordning, der sikrer dig en tryg opstart, hvor ingen spørgsmål er dumme.
  • Intern opkvalificering inden for mentaliserende og narrative tilgange.
  • En lokal arbejdstidsaftale i Egedal Kommune, der sikrer tid til både individuel og fælles forberedelse, mulighed for at forberede hjemme og max. 26 lektioner i en fuldtidsstilling.
  • Chromebooks til alle elever fra 2.-9. klasse og et bredt sortiment af digitale fagportaler.

Du kan læse mere om skolen og vores værdier på hjemmesiden: https://aadal-skole.aula.dk/

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser via Egedal Kommunes rekrutteringssystem senest d. 21. november

Praktisk information

  • Ansættelsesstart: Snarest muligt eller pr. 1. januar 2026.
  • Ansøgningsfrist: fredag d. 21. november 2025.
  • Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende/slutningen af november
  • Løn: Efter gældende overenskomst.
  • Adresse: Ådal Skole, afdeling Ganløse. Vestergade 5A, 3660 Stenløse

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, ønsker du en rundvisning, eller vil du bare høre mere om hverdagen på Ådal Skole, så er du meget velkommen til at kontakte:

Torben Troelsen, afdelingsleder for indskoling og SFO, på tlf. 7259 8441

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex