Der findes et sted i Lejre Kommune, hvor der ligger en lille og aktiv børnehave med 50 dejlige børn og engagerede voksne. Det er ”Vores Sted” som er Børnehuset Skovvejen i Hvalsø.

Vi ønsker os en pædagog, der kan starte til december, eller snarest derefter.
Sammen skaber vi gode fællesskaber – for både store og små.

Vil du være en del af en mindre og homogen personalegruppe, så er denne stilling måske lige noget for dig!

Om os:
Vores personalegruppe består af 3 pædagoger (du bliver pædagog nr. 4), 2 medhjælpere, 1 vikar og 1 medhjælper, som pt læser pædagogisk assistent, samt en madmor og leder. Vi arbejder godt og tæt sammen på tværs af stuerne. Vi spænder vidt i alder, lige fra 20 år til 60 år. Vi er alle fleksible og omstillingsparate, hvilket også forventes af dig. Vi er gode til at arbejde struktureret, tage ansvar og til at give børnene en lærerig og sjov dag med masser af frisk luft og bevægelse.
Vi har en god omgangstone, står skulder ved skulder og kan godt lide et godt grin😊
Vi bor tæt på skov, by og togstation (10 min gang)

Om stillingen:
Du vil blive ansat i huset, men pt er stillingen i vores storbørnsgruppe, som vi kalder Uglerne.

Vores pædagogiske grundlag:

  • Vi er i gang med et NEST kompetenceudviklingsforløb, som du forventes at tage aktiv deltagelse i.
  • Vi arbejder ud fra den teori at krop og bevægelse er grundlæggende for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.
  • Vi har en anerkende tilgang til børn, forældre og hinanden.
  • Vi arbejder med venskaber og fællesskaber for vi ved at det har stor betydning for børns trivsel at have en ven.

Fællesskab og traditioner:
Vi arbejder med fællesskaber gennem traditioner, der tilgodeser fællesskabet, både blandt børnene, personalet og forældre.

Vi har fast fælles fredagssamling, hvor vores boldfyrtårne, har arrangeret fælles boldlege. Vi arrangerer fælles Royal Run, samt fælles motionsdag før efterårsferien. Ved højtider har vi fællesspisning med alle børn og voksne.
For forældrene, arrangerer vi kaffedage, forældrearbejdsdage, sommerfester og julehygge. Ved disse arrangementer, er der altid meget stort fremmøde.

Samarbejdet i institutionen:
Vi plejer det gode personalesamarbejde, ved at sørge for at der er tid til forberedelse og ved at holde fokus på en anerkende og god samværsform.
Vi har pædagogisk dag, hvor der er tid til at fordybe sig i pædagogiske snakke. Derudover holder pædagogerne, pædagog møde en gang om måneden, hvor de tager faglige emner op. Dette møde er udover vores månedlige fælles personalemøde.
For at pleje det gode kollegaskab, har vi forskellige sociale arrangementer.

Vi er meget fleksible, ifht at tilrettelægge vores mødeskema, således at du kan passe dine fritidsinteresser, hente egne børn, el lign.. Selvfølgelig med den lille krølle, at der skal være dækning i huset.

I Lejre kommune, arbejder vi efter årsnorm, hvilket betyder at der er tid til forberedelse af aktiviteter i dit team, men også til forældresamtaler, tværgående samarbejde mm..

Pædagogiske redskaber:
Igennem året arbejder vi med forskellige temaer, for at udvikle og danne børnene. Til at planlægge dette arbejde, bruger vi ”skema til handling” som redskab. Samme skema, bruges når vi evaluerer og dokumenterer vores arbejde. Ligesom vi udarbejder prøvehandlinger, til at kigge på vores samarbejde eller hvis vi skal afprøve en ny metode.
Står vi i en problemstilling, bruger vi L-sam, som er en undersøgende og systematisk samarbejdsmodel om det, vi kan gøre noget ved.
Derudover har vi mulighed for at søge sparring hos PPR, der kommer i huset 1 gang om måneden.
I forældresamarbejdet bruger vi ”Vores dialog”, som udgangspunkt for samarbejdet.
Ud over de obligatoriske sprogvurderinger, arbejder vi også med TRAS, hvis vi mener det vil være gavnligt for barnet.
I Hvalsø har vi en fast arbejdsgang, ifht hvis et barn evt skal udsætte skolestart. Til dette udarbejder vi en DPU.

Vi har et godt, stærkt og tæt samarbejde med byens andre institutioner og Hvalsø skole, for den ældste årgang (Uglerne). Dette samarbejde kalder vi ”De grønne skovhvaler”. Du kan høre om samarbejdet på denne podcast https://lnkd.in/d49UtxVV

Om dig:
Du skal være uddannet pædagog. Have en anerkende tilgang til børn, forældre og dine kollegaer. Og så skal du naturligvis brænde for at arbejde med børn, med en ressourceorienteret tilgang!
Du skal være faglig og iderig og i stand til at planlægge og igangsætte pædagogiske aktiviteter.
Du skal være god til samarbejdet med dine kollegaer, leder, forældre, PPR og de andre ”skovhvals voksne”

Men vigtigst af alt, er at du synes ovenstående lyder spændende.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist d. 17 november kl. 12 – men vi afholder løbende samtaler (efter uge 45) med kandidater vi finder spændende og kompetente til jobbet her hos os.

Løn og ansættelse:
Stillingens timeantal, taler vi om. Men ikke under 32 timer om ugen.
Skriv gerne i din ansøgning, hvor mange timer du ønsker at arbejde.

Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest samt børneattest på ansøger, der indstilles til stillingen.

Yderligere oplysninger:
Er du nysgerrig efter at vide mere, eller vil du besøge os, er du velkommen til at kontakte Institutions leder Bente Brøndsted på tlf. 2936 1719. Eller ring på 3069 2794 og spørg efter Malene. Eller på tlf. nr. 2048 1169 og spørg efter Helle eller Louise.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex