Du behøver ikke rejse langt for at finde et job, der giver mening.

Som ambulancebehandlerelev hos Ambulance Sjælland bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor tempo, ansvar og menneskelighed går hånd i hånd.

Det handler ikke om flotte titler. Det handler om at være dér, når det gælder. At møde mennesker i deres mest sårbare øjeblikke, og bevare roen, når pulsen stiger.

Vi søger nye ambulancebehandlerelever, der er klar til at tage næste skridt. Er det dig? Uanset om du kommer med livserfaring, har prøvet dig selv af i omsorgsarbejde eller bare ved, at du er bedst, når det virkelig gælder.

Hvad kan du forvente?
Forestil dig en hverdag, hvor ingen dage er ens. Du får både fart, ansvar og mening, og du bruger hoved, hjerte og hænder i alt, hvad du gør.

Som ambulancebehandlerelev bliver du en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, griner sammen og står klar, når der er brug for os.

Her får du en uddannelse, der forandrer både dig og dem, du møder.

Vi vil gerne have dig, der:

  • Træder frem, når andre træder tilbage.
  • Kan bevare roen, når det går stærkt
  • Har begge ben solidt plantet på jorden og møder mennesker med respekt og empati.

Du kan søge nu, hvis du:

  • Er fyldt 21 år, når du starter.
  • Har haft kørekort (kategori B) i mindst 3 år og kører sikkert med overskud.
  • Har (mindst) en 9. klasses afgangseksamen og er god i dansk og matematik.
  • Kan fremvise en tilfredsstillende børne- og straffeattest.
  • Kan tale og skrive dansk og engelsk.
  • Har en sund fysik og kan bevare overblikket, når dagen tager fart.

Erfaring fra sundheds- eller omsorgsarbejde, frivilligt engagement eller foreningsliv tæller som et stort plus. Det samme gælder, hvis du har Grundforløb 2 til ambulancebehandler.

Sådan søger du
Send os en motiveret ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du vil være ambulancebehandler.

Vedhæft også:
Dit CV og portrætfoto
Kopi af uddannelsesbeviser og kørekort.

Vi søger kandidater til uddannelsesstart på hovedforløbene BEH33/BEH34 i 2026 på U/NORD i Hillerød.
Uddannelsesstart den 26. januar 2026 og den 07. april 2026.

Det er en forudsætning for ansættelse, at grundforløbet til ambulancebehandler (GF2) er bestået inden opstart på hovedforløbene.
Hvis du allerede har bestået grundforløbet, starter du direkte på hovedforløbene i hhv. april og august 2026.

Der er tale om en fuldtidserhvervsuddannelse med skoleperioder og praktikophold, på 37 timer - med skiftende arbejdstider under praktikophold.

Du ansættes i et af ambulance Sjællands 3 områder. Skoleperioderne afvikles på U/Nord i Hillerød med mulighed for indkvartering på skolehjem.

Der er ansøgningsfrist 24/11-2025.

Hvis du fanger vores opmærksomhed og lever op til kravene, bliver du inviteret til optagelsesprøve – og måske en samtale.

Du modtager senest d. 26/11-2025 svar på ansøgning.

Optagelsesprøven afholdes onsdag d. 2. december 2025 i Faxe hallerne. Læs mere om optagelsesprøven og adgangskrav på vores hjemmeside Optagelsesprøven: Ambulancebehandlerelev i Ambulance Sjælland - Region Sjælland - Vi er til for dig

Efterfølgende samtaler afholdes på vores ambulancebase i Køge d. 4. og 5. december 2025.

Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; AMK-vagtcentral; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Uddannelse og Beredskab; Administrationen samt den præhospitale forskningsenhed.

Når du arbejder i Præhospitalt Center, indgår du i et team af dygtige og passionerede kolleger. Du får en hverdag, hvor flere forskellige fagligheder arbejder for et stærkt regionalt akutberedskab – heriblandt læger, sygeplejersker, ambulancefolk og patienttransport-reddere, forskere, dispatchere samt befordringskonsulenter. Sammen skaber vi et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og psykologisk tryghed.

Vores vigtigste opgave er at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet inden for akutberedskab, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum.

Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook- og LinkedIn-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex