Sagsbehandlende terapeut søges til hjælpemiddelafdelingen
En af vores hjælpemiddelsagsbehandlere går på pension – vil du tage over?
Du har nu mulighed for at blive en del af et stabilt og fagligt stærkt team. Dine kommende kollegaer beskriver sig selv som:
”En god kollegagruppe, hvor vi altid hjælper hinanden, og hvor vi lærer og udvikler os sammen”.
Det er netop den kultur, du bliver en del af hos os i Hjælpemiddelafdelingen. Hos os går faglighed og samarbejde hånd i hånd, og vi har fokus på at skabe de bedste løsninger sammen med borgeren. Det gør vi blandt andet ved at have fokus på faglig udvikling, tværfagligt samarbejde og en åben dialog i hverdagen.
Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang, hvor samarbejdet med borgeren og inddragelse af borgerens ressourcer er i fokus.
I Hjælpemiddelafdelingen møder du fagligt engagerede kollegaer, med fokus på kvalitet i kerneopgaven. Vi er flere om alle funktioner, så mindre specialer ikke bliver for sårbare. Afdelingen består af ca. 40 kollegaer fordelt på to matrikler, der ligger tæt på hinanden.
Du bliver en del af de sagsbehandlende terapeuter, der arbejder med sagsbehandling af tekniske hjælpemidler, boligændringer, støtte til køb af bil, proteser/skinner, servicehunde, APV-hjælpemidler mv.
Vi er i alt 15 terapeuter, og den ledige stilling er i gruppen af terapeuter, der behandler hjælpemiddelansøgninger til voksne samt proteser og skinner i alle aldersgrupper.
Dine arbejdsopgaver vil primært være:
- Sagsbehandling af ansøgninger om tekniske hjælpemidler, forbrugsgoder og mindre boligændringer efter serviceloven §§ 112, 113 og 116
- Varetagelse af opgaver i ”vagten”, hvor vi behandler alle akutte henvendelser fra borgere, pårørende og samarbejdspartnere
- Mulighed for sagsbehandling af ansøgninger om proteser og skinner
- Tæt samarbejde med kolleger, interne samt eksterne samarbejdspartnere
- Indgå i udviklingsopgaver
Vi mangler en kollega i gruppen der:
- Er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut
- Har erfaring som sagsbehandlende terapeut eller er interesseret i at få kendskab til området
- Har erfaring med eller lyst til at blive specialiseret indenfor vurdering af ansøgninger om proteser og skinner (kan varetages af både ergo- og fysioterapeuter)
- Brænder for at medvirke til kvalitet i borgerbetjening og den gode borgeroplevelse
- Er struktureret og kan arbejde selvstændigt
- Er velformuleret mundtligt og skriftligt
- Bidrager til et velfungerende og udviklende samarbejde og arbejdsmiljø
Det får du hos os:
Du vil få en grundig introduktion til både afdelingen og til dine konkrete arbejdsopgaver.
Vi er en arbejdsplads, der sætter borgeren i centrum og tager udgangspunkt i borgerens behov. Samtidig har vi stort fokus på faglig udvikling og arbejder i øjeblikket med flere spændende tiltag blandet andet indenfor skriftlig kommunikation.
Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø med en nærværende ledelse. Vi lægger vægt på samarbejde og vidensdeling både internt i afdelingen og med vores eksterne samarbejdspartnere. Vi tager et fælles ansvar for opgaveløsningen i hele afdelingen, og vi er holdspillere, der helt naturligt hjælper hinanden, når der er behov for det.
Hos os er der desuden mulighed for at arbejde hjemmefra, når opgaverne tillader det.
Løn og ansættelse
Stillingen er med ansættelse fra den 1. januar 2026 og er på 37 timer ugentligt. Der vil være mulighed for 32-35 timer fordelt på 5 dage, hvis du ønsker det. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og aflønnet efter kvalifikationer. Stillingen kræver, at du har kørekort og tilfredsstillende straffeattest.
Hvis du har spørgsmål
Du er meget velkommen til at kontakte tillidsrepræsentant Dorthe Wilms Philipsen på tlf. 72 36 34 15, fagkonsulent Mette Gleerup Schytte på tlf. nr. 72 36 62 28 eller teamleder Ulla Hougaard-Jakobsen på tlf. 72 36 12 93.
Du kan læse om Hjælpemiddelafdelingen på https://holbaek.dk/borger/voksne-med-saerlige-behov/hjaelpemidler-voksne-med-saerlige-behov/
Ansøgning og ansøgningsfrist
Vi lægger vægt på en begrundet og motiveret ansøgning i forhold til den aktuelle stilling.
Der er ansøgningsfrist søndag den 16. november 2025, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 20. november 2025.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex