Bühlmann Hotels søger til medarbejder til Guest Support

Som en del af vores afdeling for Guest Support, indgår du i et ambitiøst team, der ligger i toppen når det gælder værtskab og service for vores mange gæster. Du kommer til at have kontakt til mange forskellige mennesker gennem telefon og e-mail, og bliver derfor et naturligt knudepunkt i vores organisation. Bühlmann Hotels hovedkontor ligger i Aalborg, hvor også 3 af vores 8 hoteller ligger. Vi er en virksomhed i rivende udvikling med mange nye tiltag på vores hoteller så Guest Support skal besvare telefonopkald og e-mails for vores hoteller, med det formål at frigive tid på hotellerne til at yde verdens bedste værtskab face to face med vores gæster.

Vi er nu på udkig efter en dynamisk medarbejder, som vil være med til at få værtskabet op på max i vores Guest Support. Du skal være serviceminded, detaljeorienteret og positiv, og have et stort drive til at opnå koncernens målsætninger for gæstetilfredshed, service og værtskab. Alt dette imens du er i stand til at bevare overblikket i travle perioder og bevare det største smil i stemmen, når du repræsenterer Bühlmann-koncernen over telefon eller mail. Du vil blive en del af et mindre team, så samarbejde på tværs bliver meget vigtigt for afdelingens overordnede succes.

Stillingen er på 13 timer pr, uge primært i hverdage plus ekstra vagter i forbindelse med ferie og sygdom o.lign. Arbejdstiden er i tidsrummet kl. 8-18 alle ugens dage, så weekendarbejde må påregnes ind i mellem.

Jobbet indeholder bl.a. følgende ansvarsområder:

  • Værtskab og besvarelse af gæstehenvendelser via. telefon, e-mail og online kanaler
  • Booking og omsorgssalg
  • Håndtering af enkelt- og gruppebookinger

Vi tilbyder:

  • Job i en virksomhed med stor erfaring i branchen
  • At blive en del af et professionelt team på en kvalitetsbevidst arbejdsplads
  • En virksomhed hvor der ikke er langt fra tanke til handling
  • Gode arbejdsforhold og fordelagtige personalerabatter

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med kundeservice
  • Har et højt niveau i dansk og engelsk i både skrift og tale
  • Er stabil og fleksibel
  • Er positiv og konstruktiv
  • Er struktureret selvstændig og tager ansvar
  • Erfaring fra hotelbranchen vil det være et stort plus

Lyder det som noget for dig, så ansøg via linket hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende. Ansættelse hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Innovation & Digitization Katja Madsen på katja.madsen@buhlmann.dk. Marker emnelinjen ”Guest support medarbejder".

Arbejdssted: Bühlmann Hotels, Lyngvej 1D, Aalborg
Arbejdstid: Guest Support er åbent i tidsrummet kl. 8-18 alle ugens dage, så weekendarbejde må påregnes.

Bühlmann Hotels

Bühlmann Hotels har unikke hoteller i Jylland og København. Hotelporteføljen byder på herregårdshoteller, urbane designhoteller samt ikoniske boutiquehoteller. Selvom alle hotellerne er forskellige og har hver deres unikke særpræg, leverer alle medarbejdere værtskab ud fra de samme værdier: omhu, fleksibilitet, nærvær, passion og respekt for mennesker og miljø.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex