Introduktionsstilling ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Esbjerg Sygehus, Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital
Om afdelingen:
Ortopædkirurgisk Afdeling er en stor afdeling med stor operativ produktion. Afdelingen har matrikel i Grindsted og Esbjerg.
Afdelingen varetager alle basisfunktioner indenfor ortopædkirurgi samt en lang række specialfunktioner.
Matriklen i Esbjerg har aktivitet indenfor traumatologi, skulder-/albuekirurgi og alloplastik revisionskirurgi.
Matriklen i Grindsted har aktivitet indenfor primære hofte- og knæ-alloplastikker, artroskopisk knækirurgi samt håndkirurgi.
Vagtform:
Mellemvagt i tilstedeværelse kl. 08.00-21.00 og weekend kl.08.00-15.00.
Mellemvagten har ikke skadestuevagter. Mellemvagten deltager i skadestuebehandling ved multitraumer og mere komplekse skader samt deltager ved operation.
Kvalifikationer:
Vi forventer en ansøger, der er fokuseret og målrettet således, at man efter 1 års ansættelse er kvalificeret til at søge hoveduddannelse.
Vi forventer, at du:
- inden ansættelsesstart sætter dig ind i AO-principper
- opnår omkring 50-80 operationer som 1. operatør under ansættelsen
- deltager i regionens kurser for introlæger
- oplæres i kirurgi minor, specielt inden for håndkirurgi.
ATLS kursus tilbydes.
Der indhentes børneattest forud for ansættelse.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til cheflæge Lars Tambour Hansen eller uddannelsesansvarlig speciallæge Kristine Hjermitslev, 7918 2111.
Stillingen søges elektronisk og ansøgningsfristen er 6. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt ugen efter.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex