Erfaren miljømedarbejder – miljøtilsyn, myndighedsarbejde og gerne affald
Mariagerfjord Kommune søger en erfaren miljømedarbejder, der vil være med til at holde tempoet og kvaliteten højt i en kommune, hvor der sker meget, og hvor du får mulighed for både at bruge og udvikle din faglighed.
Om stillingen
Har du erfaring fra miljømyndighed og lyst til at bruge din viden i en kommune, hvor du får ansvar, variation og mulighed for at udvikle dig fagligt? Så er det måske her, du skal tage næste skridt.
Vi søger en erfaren miljøfaglig medarbejder – for eksempel en ingeniør eller biolog – der har lyst til at arbejde med tilsyn og øvrigt myndighedsarbejde inden for industrimiljøområdet. Affaldsområdet er i udvikling, og der kan derfor også blive mulighed for at bringe din viden i spil her.
Stillingen er oprettet som led i en ekstra bevilling fra byrådet, der skal sikre, at vi fortsat kan levere hurtige sagsbehandlingstider og samtidig fastholde en høj faglig kvalitet i vores arbejde.
Hos os får du mulighed for at bruge din erfaring i et miljø, hvor opgaverne er mangeartede, og hvor du bliver en del af et kollektivt og fagligt stærkt fællesskab.
Dine opgaver
- Tilsyn og dialog med virksomheder
- Myndighedsarbejde efter miljøbeskyttelsesloven, fx i relation til klager og driftsforhold
- Gerne bidrag til affaldsområdet, herunder affaldstilsyn og den generelle udvikling af myndighedsområdet
- Samarbejde og videndeling på tværs af miljø, plan og byg
Hvem er du
• Du har væsentlig erfaring fra en kommune eller anden offentlig miljømyndighed
• Du har erfaring med miljøgodkendelser og tilsyn
• Du arbejder struktureret og selvstændigt, men trives i et miljø med tæt sparring og kollegialt fællesskab
• Du har faglig nysgerrighed og lyst til at lære nyt, også selvom du er erfaren
• Du trives med dialog og finder løsninger, der balancerer miljøhensyn og udvikling
• Du har interesse for digitalisering, data og smartere arbejdsgange
Om teamet
Du bliver en del af Virksomhedsgruppen, som består af ni engagerede og erfarne kolleger.
Vi arbejder bredt, fordi vi er en mindre kommune, og det betyder, at du får indsigt i mange typer sager og mulighed for stor faglig udvikling.
Her er høj faglighed, stor tillid og et stærkt sammenhold. Vi arbejder kollektivt, deler viden, hjælper hinanden og tør tænke nyt. Der er en høj grad af psykologisk tryghed, og man mærker, at vi vil hinanden og vi vil opgaven.
Det tilbyder vi
- Et stærkt og kollegialt fagmiljø, hvor du vokser i og med opgaven
- Mulighed for selvstændig opgaveløsning i et miljø præget af tillid
- Et balanceret arbejdsliv med arbejdstider 8.00–15.30 (mandag–onsdag), lang torsdag og fri til frokost fredag
- Mulighed for hjemmearbejde og deltid for den rette kandidat
- En arbejdsplads, hvor vi tager faglighed alvorligt, men ikke os selv alt for højtideligt
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Ansættelsessted
Teknik- og Miljøforvaltningen har til huse på rådhuset i Arden, kun to minutters gang fra tog- og busstationen.
Her møder du en nærværende ledelse med tillid til medarbejderne, en god kantine og korte beslutningsveje.
Din primære arbejdsplads vil være i Arden, men der må dog forventes en del kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Tidsplan
- Ansøgningsfrist: 10. november 2025
- Samtaler: Afholdes i uge 47
- Ansættelse: Hurtigst muligt
Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du brænder for miljøområdet, og hvordan du kan bidrage til vores fællesskab.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
- Pernille Rendal, afdelingsleder, tlf. 24 83 54 67, mail perre@mariagerfjord.dk
- Pia Egekvist, miljøsagsbehandler, tlf. 97 11 36 51, mail: piege@mariagerfjord.dk
Bliv en del af en arbejdsplads, hvor du kan være faglig, modig og i udvikling – også selvom du er erfaren.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex