Genopslag: Nymarkskolen søger engageret og relationsstærk lærer
Brænder du for matematik i specialområdet? Så er det måske dig, vi leder efter!
Nymarkskolen søger en engageret og relationsstærk lærer til en stilling på 80% med tiltrædelse den 1. januar 2026 – eller snarest.
Vi søger en lærer, der med nærvær, autenticitet og omsorg kan skabe stærke relationer til unge mennesker og samtidig bidrage aktivt til både det faglige og sociale fællesskab i udskolingen.
Vi leder efter dig, der:
- har linjefag i matematik og lyst til at undervise på hold
- trives i tæt teamsamarbejde og bidrager aktivt til fælles udvikling og sparring
- gerne har erfaring med naturfag og vil styrke elevernes nysgerrighed
- tænker undervisning praktisk, kreativt og virkelighedsnært – gerne med ture ud af huset
- har mod på at indgå i idrætsundervisning i samarbejde med kolleger
- arbejder systemisk og ser styrken i samarbejdet med kolleger, elever og forældre
- tror på, at alle unge ønsker at lykkes – og har potentialet til det
- er struktureret og tydelig i din tilgang til undervisning og klasseledelse
Vi tilbyder dig:
- en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads med højt til loftet og plads til idéer
- en mangfoldig og livlig elevgruppe fra 7. til 9. klasse, fuld af energi og forskellighed
- et stærkt kollegialt fællesskab med gode traditioner og lyst til nytænkning
- et tæt og konstruktivt samarbejde med engagerede forældre
- en skole i forandring – hvor dit engagement og dine input gør en forskel
- en hverdag med afsæt i vores værdier: Ansvarlighed, Faglighed, Fællesskab, Mangfoldighed og Glæde
Vi lægger vægt på, at du:
- tør udfordre både dig selv og dine kolleger – og bidrager til fælles udvikling
- har mod og evne til at møde unge forskelligt, så alle oplever ligeværdighed
- har et positivt livssyn og stærke relationelle kompetencer
- vil være en aktiv del af skolens fortsatte udvikling og det fælles pædagogiske fundament
Om Nymarkskolen
Nymarkskolen er Svendborg Kommunes ungeskole og udskolingsskole for tre basisskoler: Tved Skole, Thurø Skole og Ørkildskolen. Vi har ca. 560 elever fordelt på 7.-10. årgang, herunder sportsklasser i samarbejde med Team Danmark og et 10. klassecenter med EUD-linje. Derudover har vi et funktionsklassetilbud med pt. 27 elever. Skolen har 65 engagerede medarbejdere og et ledelsesteam på fire.
Du vil møde en mangfoldig og energisk elevgruppe samt engagerede forældre. Ingen dage er ens – men alle er meningsfulde.
Svendborg Kommunes skolevæsen
Skolerne i Svendborg Kommune er noget helt særligt. Vi er optaget af at skabe og udvikle mangfoldige læringsmiljøer, der afspejler, de elever vi har. Derfor er vi hele tiden i bevægelse, med blikket skarpt indstillet på den pædagogiske og didaktiske udvikling af vores skoler. Men vi er fælles om at løse opgaverne, og vi lægger vægt på et godt og ligeværdigt samarbejde på tværs, ligesom vi prioriterer videreuddannelse og faglige netværk. Vores udgangspunkt er gensidig respekt og stærke relationer - altid med fokus på at skabe de bedste læringsmuligheder for vores elever.
Og så er alle vores folkeskoler idrætsskoler med højt til loftet og plads til mangfoldige måder at lære på. Vi har både en Naturskole og et Sejlcenter, ligesom vi har et stærkt samarbejde med både kultur- og idrætsorganisationer.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordener. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
Vi tilbyder en deltidsstilling med en ansættelsesgrad på 80%, svarende til ca. 29,6 timer om ugen. Der er med forventet tiltrædelse 1. januar 2026. Løn- og ansættelsesforhold i.h.t. gældende overenskomst og lokal forhåndsaftale.
HR-afdelingen indhenter straffeattest samt børneattest på de ansøgere, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at straffeattesten og børneattesten er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Kontor.
Vi beder ansøgere vedlægge eksamensbevis og andre relevante bilag
Praktisk information
Kontakt:
- Maria Borger Tulinius - afdelingsleder på mobil 20 18 94 24
- Pia Brøndsted Jacobsen - skoleleder på mobil 24 40 12 95
Læs mere på:
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex