KAN DU ORGANISERE OG LEDE ARBEJDET I EN KANTINE SAMTIDIG MED, AT DU INSPIRERER OG MOTIVERER MED DIN FAGLIGHED OG GODE ENERGI?
ER DU KLAR PÅ AT SIKRE AMBITIONERNE OM ØKOLOGI OG BÆREDYGTIGHED MED EN SUND OG VARIERET KOST TIL BØRNENE PÅ KATRINEBJERGSKOLEN?
TRIVES DU MED EN BRED SAMARBEJDSFLADE MED MANGE FORSKELLIGE FAGGRUPPER?

Så er stillingen som kantineleder af kantinen ”Mælkebøtten” måske lige noget for dig…


Om jobbet:
Vi søger pr. 1. januar 2026 en dygtig og inspirerende kantineleder til kantinen på Katrinebjergskolen som dagligt sælger mad fra skolens kantine samt i eget bageri producere eftermiddagsbrød til ca. 300 SFO-børn. Dine opgaver bliver bl.a. at skabe den gode balance mellem at tilbyde børnene og de unge mad, de kan lide, sikre deres ernæringsmæssige behov og samtidig udfordre dem, så de også lærer at smage nye ting.

Derudover leveres jævnligt forplejning i forbindelse med diverse aktiviteter/arrangementer på skolen.

Som kantineleder af ”Mælkebøtten” vil det være dit ansvar at forestå den overordnede faglige ledelse og organisering af det samlede madtilbud, herunder sørge for planlægning, koordinering og indkøb m.v.

Ansvaret omfatter den daglige faglige ledelse af ”Mælkebøttens” øvrige medarbejder, ligesom du selv vil skulle deltage som en aktiv del af den daglige produktion, herunder bage til SFO og Mælkebøtten. Det overordnet personaleansvar for ”Mælkebøtten” er placeret ved administrationslederen, organiseringen fordrer derfor et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem dig og administrationslederen. Det daglige samarbejde vil dog rette sig mod skolens ledelse og administration.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1. januar 2026. Som kantineleder vil du referere til Administrationslederen for det Administrative Fællesskab Midt2, der udover kantinedrift også løser administrative opgaver for flere skoler. Du vil også indgå i et fællesskab med medarbejderne i kantinen på Møllevangskolen. I ”Mælkebøtten ” vil der udover dig være én kantinemedarbejder ansat.


Din profil:
Som kantineleder skal du være professionel og stærk på kerneydelsen – og du skal kunne organisere og lede arbejdet i kantinen med et smil. Samtidig er det vigtigt, at du kan indfri kravene til en sund kost i henhold til Aarhus Kommunes Kostpolitik samt de lokalt vedtagne kostprincipper besluttet af skolebestyrelsen.

Det er ligeledes vigtigt, at du har pædagogisk tæft og en anerkendende tilgang og kommunikation, ligesom det forventes at du kan sikre det gode samarbejde i kantinen samt indgå i tæt samarbejde med den pædagogiske ledelse på Katrinebjergskolen. Det er derfor vigtigt, at du har lysten og evnen til at indgå i samarbejde med mange forskellige mennesker. Du skal desuden forvente at være en del af et miljø, hvor mange henvendelser og pludseligt opståede behov er med til at gøre dagene uforudsigelige og afvekslende.

Ved ansættelsen vil der blive lagt vægt på, at du:

  • Har professionel erfaring med fremstilling af børnevenlige måltider – samt viden om børn og unges ernæringsmæssige behov.
  • Har professionel og ledelsesmæssig erfaring med drift af en kantine.
  • Har dokumenteret relevant uddannelsesmæssig baggrund (fx som bager, kok med ledererfaring, økonoma, kantineleder eller køkkenchef med kostfaglig uddannelse, etc.).
  • Er fleksibel og har gode samarbejdsevner af hensyn til det brede samarbejde med bl.a. skolens ledelse, medarbejdere, forældre, børn og unge.
  • Er imødekommende og serviceminded og kommunikerer godt.
  • Har højt humør og en positiv indstilling til hverdagen, samt at du kan forblive rolig I en kommunal verden, hvor tingene ikke altid sker så hurtigt, som man kunne ønske sig.
  • Udviser god køkkenhygiejne.
  • Er ambitiøs, iderig og kreativ i din tilgang til den daglige madlavning.
  • Har naturligt fokus på bæredygtighed, genanvendelse og økologi.
  • Er robust og stabil i dit fremmøde.


Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde dig en spændende fast stilling på fuld tid i et energisk og livgivende miljø, der stiller store krav til dig både personligt og fagligt, men som samtidig giver utroligt meget igen. Som daglig leder af ”Mælkebøtten” får du ansvaret for at sikre indbydende og ernæringsrigtig mad, ligesom du får ansvaret for den videre udvikling af madproduktionen og samlede opgaveløsning i ”Mælkebøtten” i samarbejde med kantinens øvrige medarbejder.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Arbejdstiden vil være placeret fra kl. 7.00 på hverdage. Du vil blive ansat under skoleordningen som betyder du skal arbejde 42 uger svarende til 200 årlige skoledag samt yderligere 10 dage, men med ekstra ca. 15 fridage om året. Din ugentlige arbejdstid vil derfor blive 39,4 timer og løntimer 37,0 timer.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og en anmærkningsfri børneattest. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Administrationsleder Helle Damsgaard Linnebjerg på mail: hedal@aarhus.dk eller på telefon: 4083 1660. Du er velkommen til at sende en SMS, hvis du gerne vil ringes op.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 16. november 2025

Vi forventer at afholde samtaler den 24. november 2025.
Du vil til samtalen blive bedt om at bruge de første ca. fem minutter på at præsentere din løsning og prioritering af en case, som du får tilsendt ifm. indkaldelsen til ansættelsessamtalen.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om os
Det Administrative Fællesskab, Skoler Midt2 omfatter skolerne; Katrinebjergskolen, Møllevangskolen, Skovvangskolen og Samsøgades Skole.
Vores administrative fællesskab består af 17 medarbejdere fordelt på administration og kantine

Vi lægger vægt på at være ordentlige og omhyggelige i vores opgaveløsning, at være effektive og få ting til at lykkes samtidig med, at vi er lydhøre og hjælpsomme overfor hinanden og vores kolleger. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø og sætter pris på et godt grin i løbet af arbejdsdagen.

Særligt ift. Katrinebjergskolen:
Katrinebjergskolen har ca. 750 elever fordelt på 0.-9. klassetrin i 42 distrikts-, Nest – og specialklasser og ca. 120 medarbejdere.
Link til skolens hjemmeside Katrinebjergskolen


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex