Cafémedarbejdere og mødetjenere med passion for service
Har du lyst til at arbejde i et travlt cafémiljø med fokus på god service og verdens bedste kaffe?
Så er du måske vores nye kollega!
Sådan er din nye arbejdsplads
I Compass Group driver vi caféer og kantiner for mange af Danmarks mest kendte virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Vi brænder for god service, hjemmelavet mad og kvalitet i både drikkevarer og de nyeste kaffetrends.
Som cafémedarbejder og mødetjener bliver du en del af et dygtigt og engageret team med høj arbejdsglæde, god holdånd og en frisk tone. Du bliver primært tilknyttet DTU i Lyngby, men der kan også forekomme vagter andre steder i Københavnsområdet, fx Islands Brygge, Nordhavn og Forum.
Dine arbejdsopgaver
Som en del af teamet samarbejder du tæt med dine kollegaer og tager ansvar for selvstændige opgaver. Dine opgaver er bl.a.:
- Betjening af vores mange gæster med et smil
- Tilberedning og servering af drikkevarer – inkl. barista-arbejde (vi sørger for oplæring og ’refresher’-kurser efter behov)
- Opfyldning, afrydning og lettere anretning af mad
- Oprydning, opvask og rengøring, så caféen altid fremstår indbydende
- Medansvar for, at caféen leverer den bedste oplevelse – hver gang
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra servicebranchen eller detailhandel – barista-erfaring er en fordel, men ikke et krav
- Trives i et travlt miljø med mange besøgende og kan arbejde på skæve tidspunkter af dagen
- Er mødestabil, fleksibel, positiv og serviceminded
- Er præsentabel og sætter en ære i at give gæsterne en god oplevelse
- Er klar til at tage fat på både små og store opgaver – og hjælper til, hvor der er brug for det
Det får du hos os
- God grundløn med årlige reguleringer samt tillæg for overarbejde og skæve arbejdstider
- Grundig oplæring og mulighed for at udvikle dine færdigheder som barista
- En hverdag med variation, travlhed og masser af kontakt med glade gæster
- Deltidsansættelse – skriv gerne, hvor mange timer du ønsker at arbejde i din ansøgning
- Et stærkt team med fokus på samarbejde, trivsel og et godt arbejdsmiljø
Praktisk information
Arbejdstid: hverdage mellem kl. 07.00–21.30. Vagter i weekender kan forekomme, men først efter grundig oplæring.
Opstart: Snarest muligt.
Lyder det som noget for dig?
Så send dit CV hurtigst muligt ved at klikke på ”Søg stillingen”.
Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette kollegaer.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex