Om jobbet
Vi søger en engageret og mødestabil lærer til et vikariat på mellemtrin/ udskoling med undervisningsfag i dansk.

Arbejdsopgaver
Du skal undervise i dansk på mellemtrinnet samt i en af skolens mellemformer.

I skolens mellemform skal du være stærk i det relationelle arbejde, skal kunne møde de unge i øjenhøjde og kunne tilpasse hverdagen efter dette. Du skal samtidig kunne arbejde struktureret ift. til en genkendelig hverdag. Du skal tilrettelægge praksisfaglige forløb, som tager udgangspunkt i den lille elevgruppe.

Din profil
Du skal være engageret, brænde for dine linjefag samt være en god kollega og teamspiller. Du er klar til at arbejde med dine fag i et tæt og forpligtende teamsamarbejde med kolleger i klasse-, fag- og årgangsteam. Det vil være fint, hvis du kan varetage andre fag eks. madkundskab.

Du er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, og et højt fagligt niveau er en naturlig del af dit daglige arbejde. Vi arbejder målrettet med bredere børnefællesskaber og anvender ”Skole for alle” principperne, som udspringer fra NEST. Du skal være udviklingsorienteret og parat til at arbejde ud fra projektorienteret tænkning. I indskoling/mellemtrin er det med et fokus på udeskole, hvor vi har etableret et stort udeværksteds-område. På mellemtrin/udskoling har vi fokus på praksisfaglighed og åben skole.  

Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde en dynamisk arbejdsplads med en dygtig og ambitiøs personalegruppe med høj medarbejdertilfredshed, der er i konstruktivt medspil ift. ledelsesteamet. Vi bygger på stærke værdier: Respekt, Mod, Glæde og Fællesskab, og vi ønsker at være en folkeskole for alle børn i Kolt Hasselager. 
Vi er en skole i vækst med nyrenoverede lokaler, som løbende bliver opdateret.     

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.   
    
Ugentligt timetal: Efter aftale eller fuld tid.

Start: Snarest muligt.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest. Ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning
Hvis du har lyst til at indgå i et tæt teamsamarbejde på en udviklingsorienteret skole i vækst, så send os straks en ansøgning.

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.  
   
Ansøgningsfrist: 4. november

Der afholdes samtaler løbende – kontakt pædagogisk leder, Susanne Andersen, susaande@aarhus.dk, 4185 7649.

Om os
Bavnehøj Skole er en folkeskole i det sydlige Aarhus på Koltvej 17 i Hasselager. Vi har 90 ansatte og ca. 700 elever.

Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside https://bavnehoejskole.aarhus.dk




Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex