Elsker du at arbejde med friske, lokale råvarer og mad lavet fra bunden? Vil du bruge din faglighed i et stærkt team, der løfter i flok – og hver dag skabe madglæde for mange gæster?

Så er det måske dig, vi søger til vores kreative køkken!

Om din nye arbejdsplads
Vi er et kreativt og serviceminded team på 80 kollegaer, der dagligt leverer madoplevelser til omkring 1800 madglade gæster. Hos os vægter vi kvalitet, bæredygtighed og et godt arbejdsmiljø højt. Vi hjælper hinanden, arbejder med høje standarder og sætter en ære i at overgå vores gæsters forventninger hver eneste dag.

Hvad indebærer din nye hverdag?

  • Varierede opgaver: Du får en aktiv rolle i hele køkkenet og tilbereder alt fra velsmagende varme retter til farverige salater, højtbelagt smørrebrød og kreative anretninger, der giver vores gæster lyst til at komme igen
  • Kreativ frihed: Du får plads til at eksperimentere og udvikle nye retter – hos os er der kort vej fra idé til tallerken
  • Teamwork: Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi samarbejder om alt fra menuplaner og egenkontrol til oprydning og rengøring – og har det selvfølgelig sjovt undervejs

Dine arbejdstider
Arbejdstiderne er i fast 2-ugers rul og ser nogenlunde sådan ud:

  • Mandag: 07.00-18.30, tirsdag: fri, onsdag: fri, torsdag: fri, fredag: 07.00-16.45, lørdag: 07.00-15.00, søndag: 13.15-23.00
  • Mandag: fri, tirsdag: 07.00-17.30, onsdag: 07.00-17.15, torsdag: 07.00-17.15, fredag: 07.00-15.00, lørdag: fri, søndag: fri

Hvem er du?
Du er uddannet kok, cater eller ernæringsassistent og har erfaring fra kantine, storkøkken eller lignende. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er ambitiøs og opsøger faglig og personlig udvikling
  • Har blik for sæsonens råvarer og en kreativ tilgang til madlavning
  • Trives med struktur og bevarer et godt overblik – også når der er mange gryder i gang
  • Er en teamplayer, der tager ansvar og bidrager positivt til arbejdspladsen
  • Lytter til gæsternes ønsker og sætter en ære i at give dem den bedste oplevelse
  • Forstår, taler og skriver dansk

Derudover har du et gyldigt kørekort, så du ved behov kan hjælpe med at transportere maden til vores satellit-kantine.

Hvad får du hos os?

  • En fast stilling på 37 timer om ugen med fast arbejdsplan
  • Et stærkt fællesskab og skønne kollegaer
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling i et kreativt køkken
  • En arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde, godt samarbejde og bæredygtighed
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning, personaleforening og medarbejderrabatter

Vi ønsker opstart 1. december efter aftale.

Bliv en del af vores kreative team
Søg stillingen allerede i dag – vi inviterer til samtaler løbende og glæder os til at byde vores nye kollega velkommen, så snart vi har fundet det rette match.

Hvis du har spørgsmål, så send en mail til malene.svendsen@foodandco.dk, så besvarer vi den hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex