Pædagogmedhjælpere til Børnehaven Solskin i Brabrand
Start fra midt december eller snarest derefter.
Vil du være en del af et engageret og varmt fællesskab, hvor børns nysgerrighed, leg og glæde er i centrum? Og vil du være på en arbejdsplads under stor udvikling med mulighed for at påvirke hvilken retning vi skal?
Institutionen Solskin i Brabrand søger en imødekommende, erfaren og ansvarlig medhjælper til vores børnehaveafdeling.
Om jobbet:
Hos os bliver du en vigtig del af et team, hvor nærvær, leg og læring går hånd i hånd.
Du vil indgå i børnehavegruppen med børn i alderen 3–6 år, og sammen med kollegerne planlægger og gennemfører du aktiviteter, der understøtter børnenes udvikling og fællesskab.
Vi er ude hver dag – uanset vejret – så du skal trives med udeliv, natur og aktive børn.
Vi ser gerne at du har erfaring fra daginstitutionsområdet.
Din profil:
- Møder børnene i øjenhøjde og kan støtte dem i leg og sociale relationer.
- Er nysgerrig, initiativrig og klar på at skabe spændende aktiviteter både ude og inde.
- Kan samarbejde tæt med kolleger og bidrage til et positivt arbejdsmiljø.
- Er tydelig og tillidsfuld i dialogen med forældre.
- Kan bevare roen og overblikket i en travl hverdag.
Derfor skal du vælge os: - Et team af engagerede kolleger.
- Et pædagogisk miljø, hvor leg, læring og fællesskab er i fokus.
- En hverdag med gode fysiske rammer – både inde og ude – midt i naturskønne omgivelser ved Brabrandsøen.
- Et samarbejde med både Institutionen Søstjernen og et aktivt forældrepartnerskab.
- En arbejdsplads med Den styrkede pædagogiske læreplan og Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik som fælles fundament.
- En arbejdsplads som er ved at finde sit ståsted og færdiggøre nye teams og finde retning.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Pædagogisk leder Lars Damborg på 21 13 96 33 eller laed@aarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 03.11.2025
Om os
Solskin er en del af Brabrandsøens Dagtilbud og deler faciliteter med vores nabo, DII Søstjernen.
Vi har adgang til fælles motorikrum, køkken og tre spændende legepladser – herunder en lille skov, som vi bruger flittigt til leg og læring.
- Vores mål er klart:
At skabe trygge, udviklende og glade dage for børnene – gennem fællesskab, omsorg og begejstring.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex