Nu har du chancen... Vi søger en dansklærer til vores nye udskoling – for dig, der vil tænke nyt, skabe sammen og gøre en for...
Er du dansklærer – og måske også engelsklærer – med lyst til at tænke nyt, arbejde problem- og projektbaseret og skabe stærke relationer til eleverne, og vægter du tæt samarbejde med dine kollegaer? Så er det nu, du kan blive en del af noget særligt.
På Søholmskolen er vi i gang med at bygge en ny og anderledes udskoling, hvor undervisningen tager udgangspunkt i virkeligheden, samarbejdet og nysgerrigheden. Vi tror på, at elever lærer bedst, når de bliver engageret, inddraget og får mulighed for at bruge hænder, hoved og hjerte. Vi tror også på, at elever lærer bedst, når lærere og pædagoger omkring dem trives. Derfor vægter vi også at skabe den gode arbejdsplads på forskellige måder, og som lærer i vores udskoling har du bl.a. mulighed for en hjemmearbejdsdag hver 6. uge.
Vi søger en lærer, der ikke blot ønsker at undervise – men som vil være med til at videreudvikle en udskoling, hvor elever, lærere og pædagoger trives, hvor man tør tænke nyt, hvis det, vi altid har gjort, er holdt op med at virke, og hvor man ikke står alene om komplekse opgaver. En lærer, der vil være en del af et nyt fællesskab, hvor idéer bliver prøvet af, hvor mod bliver værdsat, og hvor vi udvikler læring sammen.
Om jobbet
Specifikt søger vi en dansklærer til vores 9. årgang. Hvis du også kan engelsk og måske endda idræt vil det være et plus. Du skal således have mod på – sammen med en erfaren dansklærer – at føre elever til prøve i dansk til sommer. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at føre til prøve, men det er ikke et krav. Du kan således både være nyuddannet eller have erfaring med dig. Det vigtigste er, at du brænder for dit fag, holder af samarbejde – og har lyst til at kaste dig ind i et nyt og spændende fællesskab, hvor fleksibilitet og nytænkning er en styrke.
Du bliver en del af 9. årgangsteamet bestående af dygtige lærer. Teamet arbejder tæt sammen om at planlægge, gennemføre og evaluere den daglige undervisning samt større projekter. Desuden bliver du en del af et samlet udskolingsteam bestående af lærere og to specialpædagoger fra de øvrige årgange i udskolingen (team 7. og 8.), hvor alle har en central rolle i at forme og udvikle vores nye læringsmiljø.
Der er højt til loftet, og nye idéer er velkomne. Vi tror dog på, at noget er bedre end andet. Derfor prioriterer vi, at hele skolen arbejder problem- og projektbaseret, at fællesskabet vægtes højest, og alle elever skal kunne finde plads i det, og at skolens vigtigste opgave er at styrke elevernes deltagelsesmuligheder – så de hver dag oplever, at det var godt, de kom.
Vi tager udgangspunkt i de elever, vi faktisk har – og ser det som de voksnes ansvar at hjælpe hver enkelt til at lykkes.
Vores udskoling er bygget op som en campus uden klasseværelser men med fire store undervisningsområder med flere fordybelsesområde, som lægger op til mere kreative måder at undervise og lære på. Vi er godt i gang – men der er stadig plads til dine idéer og dit præg. Det er en sjælden chance for at være med fra start og få reel indflydelse på, hvordan en moderne, motiverende udskoling skal se ud.
Dine arbejdsområder
- Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i dansk (og evt. dine øvrige fag) på 9. årgang.
- Aktiv deltagelse i tværfagligt teamsamarbejde om planlægning, undervisning og udvikling.
- Skabe engagement og motivation gennem varierede og praksisnære læreprocesser.
- Bidrage til udviklingen af problem- og projektbaseret læring, praksisfaglighed og differentiering.
Din profil
Vi leder efter en lærer, der:
- Brænder for ungdommen, relationerne og fællesskabet – og ser glæden i at gøre en forskel i elevernes liv.
- Kan undervise i dansk i udskolingen – og gerne engelsk og idræt.
- Har erfaring med at føre til prøve i dansk – og i hvert fald modet til at gøre det i samarbejdet med erfarne kollegaer.
- Har erfaring med – eller stærk interesse for – problem- og projektbaseret undervisning.
- Brænder for folkeskolen og har lyst til at skabe og afprøve nyt og tænke med i skoleudviklingen.
- Vægter og prioriterer samarbejdet med kollegaer – også når der opstår uenigheder eller samarbejdet udfordrer i en travl hverdag.
- Er du nyuddannet, sørger vi naturligvis for en god og tryg opstart – det vigtigste er dit engagement og din lyst til at udvikle sammen med os.
Hvorfor Søholmskolen?
Fordi du her får mulighed for at:
- blive en del af et modigt skoleprojekt i udvikling
- arbejde i et team med stor frihed, faglig sparring og tillid
- være med til at skabe en udskoling, hvor eleverne deltager aktivt og tager ejerskab
- have arbejdsglæde, fællesskab og fleksibilitet som bærende værdier
Om os
Søholmskolen består af to matrikler, Toftevang og Bistrup. Skolen er beliggende i grønne områder i Birkerød i Rudersdal kommune og har cirka 850 elever og omkring 95 medarbejdere. Den samlede udskoling ligger på afdeling Toftevang. Udskolingen er nyetableret og har fungeret sammen siden august 2024.
På hele skolen arbejder vi med en organisering i årgangsteam, og professionelle læringsfællesskaber er et grundlæggende element i skolens måde at tænke samarbejde på. Vi tror på, at når vi gør det sammen – og når vi selv som professionelle er i læring – så opstår den gode undervisning. Dette afspejler sig både i vores teamsamarbejde på årgangene, men også i en prioritering af det faglige samarbejde i vores fagudvalg.
Rudersdal kommune arbejder under overskriften "Vi lykkes kun i fællesskab". Skoleudviklingen i kommunen har tre hovedoverskrifter: Deltagelsesmuligheder for alle, Faglig progression og høj faglighed samt Trivsel.
I mange år har der været arbejdet med elementerne i "Alle elever skal lære at lære mere", og disse videreføres i overskrifterne herover.
Ansøgning, samtale og kontakt
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen eller besøge skolen, er du meget velkommen til at kontakte os, ligesom du er meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe. Kontakt udskolingsleder Marianne Dietz, 72684825.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i et skolefællesskab, hvor idéer bliver til virkelighed.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist d. 9.11. 2025. Samtaler afholdes løbende.
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex