Er du struktureret, selvstændig og trives i en hverdag med mange kontaktflader?

Så er det måske dig, vi leder efter til vores indkøbsteam hos ULTRAAQUA A/S – en international virksomhed i vækst, der designer og producerer avancerede UV-desinfektionssystemer til vandbehandling.

Om stillingen

Som indkøbsassistent bliver du en vigtig del af vores daglige drift og får en central rolle i samarbejdet mellem indkøb, lager og produktion. Stillingen er på 25-30 timer om ugen – med fleksibilitet, men som minimum mandag til torsdag, evt. med fredag.

Du vil arbejde med både operationelle og administrative indkøbsopgaver, og du får rig mulighed for at sætte dit præg på processerne.

Dine arbejdsopgaver

  • Indkøb af forbrugsvarer og øvrige materialer

  • Bestilling og opfølgning på fragt og leverancer

  • Opfølgning på modtagelse, forsinkelser og reklamationer

  • Vedligeholdelse af HS-koder og COO-oplysninger

  • Håndtering af returvarer til leverandører

  • Kommunikation med lager og produktion

  • Vedligeholdelse af data i ERP-systemet

  • Deltagelse i daglig drift og overlap ved ferieperioder

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring fra en rolle inden for indkøb, logistik eller supply chain

  • Trives med at holde overblik i en travl hverdag

  • Arbejder struktureret og har sans for detaljer

  • Er vant til at arbejde i et ERP-system

  • Kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk

  • Er positiv, løsningsorienteret og tager ansvar

Vi tilbyder

Hos ULTRAAQUA bliver du en del af et innovativt og internationalt miljø med en uformel og samarbejdsorienteret kultur.

Vi tilbyder:

  • Løn efter kvalifikationer

  • Flextidsordning med mulighed for afspadsering

  • Frokostordning samt morgenmad hver mandag og fredag

  • En aktiv personaleforening med sociale arrangementer og 2-3 årlige firmafester

  • En rolle med stor variation og mulighed for både faglig og personlig udvikling

Om ULTRAAQUA

ULTRAAQUA er en innovativ produktions- og projektvirksomhed med speciale i avanceret vandbehandling. Vi har oplevet kontinuerlig vækst siden vores start for snart 25 år siden og har de seneste år med succes opbygget et globalt netværk af forhandlere.

Vores succes bygger på fleksibilitet, kvalitet og en uformel kultur, hvor alle bidrager til, at vi sammen kan levere den bedste service til vores kunder og fastholde vores position som en international markedsleder.

Sådan søger du

Har du lyst til at blive en del af vores team?

Send din ansøgning og CV senest den 10. november 2025.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex