Faglig dygtig pædagog til Orøstrands interne skole
Så skal du læse videre her!
Orøstrand Skole- og Behandlingshjem, på naturskønne Orø, vil gerne tilbyde dig en stilling som pædagog i vores lille interne skole. Vi er et fagligt stærkt team, som hver dag løfter den daglige skolegang for børnene på behandlingshjemmet. Nu står vi og mangler en kollega som dig. Vi har i øjeblikket elever i vores interne skole i 0-6 klasse.
Vi kan tilbyde dig:
• En deltids stilling på 30-32 timer med mulighed for ekstra timer på døgnafdelingerne op til 37 timer.
• At gøre en forskel på flere planer for vores børn og unge.
• Spændende didaktiske og pædagogiske udfordringer.
• Et fagligt fællesskab i skolen, hvor vi løfter kerneopgaven sammen.
• En god mulighed for at være med til at skabe et godt arbejdsliv gennem sparring, feedback og fællesskab- bla. I vores ugentlige personalemøder..
• Et tæt samarbejde med PPR Holbæk, som kommer ca. 1 gang om md,
• Et fagligt stærkt fundament, hvor vi arbejder ud fra den neuroaffektive metode og med ICDP som pædagogisk tilgang. Det er en fordel, hvis du kender til dette, men ikke et krav.
Vi forventer:
• Gerne erfaring fra specialområdet med børn og unge.
• Faglig nysgerrighed og fleksibilitet.
• At du kan arbejde alene og i et tæt samarbejde, alt efter hvad opgaven kalder på.
• At du er struktureret, tydelig og kan påtage dig ansvaret for en klasse i tæt samarbejde med klassens lærer.
• At du kan tænke kreativt og er initiativrig ift. at skabe en meningsfuld hverdag for vores børn og unge.
Det er særligt at arbejde på Orøstrand
Da hverdagen kan være omskiftelig og vi har børn og unge, som er ved at lære at navigere i livet og finde nye og bedre strategier. Derfor er det vigtigt, at du er omsorgsfuld og robust og altid tager ansvaret for relationen. De børn og unge, som bor hos os, er mellem 4-18 år. De har ofte oplevet en opvækst med svigt, men de er som udgangspunkt, normaltbegavede med følelses- og udviklingsmæssige udfordringer. Vores børn og unge er hver for sig unikke og de bliver behandlet derefter.
Orøstrand Skole- og Behandlingshjem ligger i skønne omgivelser på Orø, hvilket er et unikt sted at vokse op som barn og arbejde som personale. Vi har masser af plads og ca. 42 tønder land at boltre os på med egen strand, shelter og bålplads, multibane, klatretårn, gymnastiksal, musikrum og meget mere. Vi har vores helt egen dyrepark tilknyttet, hvilket giver mulighed for at tænke dyrehold ind i undervisningen.
Da vi ligger på en ø, er vi opmærksomme på nødvendigheden af fleksibilitet i mødetiderne, så det passer med færgeafgange. Det tager 30 min. at komme fra Holbæk til Orøstrand, 40 min. fra Frederikssund og 50 min. fra Roskilde.
Hvis din nysgerrighed er blevet vakt, og du har lyst til at læse mere om os, så tjek vores hjemmeside Oroestrand.dk
Vi holder løbende samtaler, så send en mail, hvis du er klar på nye udfordringer. Ansøgningsfristen er d. 26/10-25 og tiltrædelse af stillingen 1/12-25. Din ansøgning skal sendes til sikkerpost@osmail.dk
Hvis du vil høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Trine Kilde på mail: tki@osmail.dk eller tlf. 5458 8912
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex