Om jobbet:

Pleje & Rehabilitering Abildgården/ Bjerggården søger en dygtig hjælper-kollega, som har lyst til at være en del af et udekørende team, der har til mål at skabe gode og sammenhængende borgerforløb, der tager udgangspunkt i borgernes behov, mål og ressourcer. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang og med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, velfærdsteknologi og borgersikkerhed med afsæt i systematikken i Sundhed og Omsorgs forløbsmodel. Borgerforløbene vil omfatte borgere i alle aldersgrupper med både psykosociale udfordringer, nedsat fysisk funktion, kronikere og multisyge samt mindre komplicerede forløb, der indebærer støtte til praktiske opgaver.

Om afdelingen:

Vi bor på Skovvangsvej og ligger ikke sammen med plejeboliger eller Folkehus. Vi har fine faciliteter, der er få parkeringspladser lige ved mødestedet, men der er flere parkeringspladser tæt på.

Du vil blive en del af et team, som tæller ca. 80 medarbejdere i dag-, aften- og nattevagt. Teamet er bredt sammensat af social- og sundhedshjælpere, medhjælpere, assistenter, fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker samt kompetenceudviklende fysioterapeut og -sygeplejerske. De kompetenceudviklende medarbejdere understøtter SOSU-personalets kompetencer og er understøttende ind i de enkelte borgerforløb i alle vagtlag.

Du vil møde ind i et lille aftenvagtsteam med en håndfuld kendte kollegaer, der består af både hjælpere og assistenter, som arbejder tæt sammen. Teamet er kendetegnet ved godt humør, høj arbejdsmoral, engagement og hjælpsomhed – og af at vi holder af vores borgere.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, som bærer præg af en god tone samt et trygt og lærende miljø.


Arbejdstid hjælper i aftenvagt:

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagt.

Vi søger en hjælper, der kan arbejde fast onsdage og torsdage samt hver anden weekend.

Kandidatens profil:

  • Du skal være uddannet SSH
  • At du målrettet arbejder med, at udvikle din SSH-faglighed og er med til at sikre borgersikker sygepleje
  • Du vægter åbenhed, tillid og dialog
  • At du ved hjælp af en anerkendende kommunikation støtter borgernes egenomsorg igennem en målrettet og rehabiliterende tilgang
  • At du er nysgerrig og opsøgende i forhold til egen og andres faglige praksis
  • Løser arbejdsopgaverne med engagement samt en høj faglighed
  • Du er reflekterende og målrettet i forhold til egen kompetenceudvikling
  • Arbejder helhedsorienteret og problemløsende
  • Udvikler og forbedrer den faglige indsats hos den enkelte borger og inddrager pårørende i dette
  • Deltager i implementering af procedurer og retningslinjer
  • Bidrager til innovativ tænkning i hverdagen
  • Drager læring af utilsigtede hændelser og deltage i udvikling af borgersikkerheden
  • Arbejder tværfagligt med fokus på rehabilitering for at genskabe borgers styrke
  • Bidrager til at gøre vores arbejdsplads til det bedste sted at være
  • Du er god til at samarbejde med borger, pårørende og øvrige kollegaer
  • Du kan cykle

Derfor skal du vælge os:

  • Et team med tværfagligt samarbejde og respekt for hinanden og hinandens faglighed
  • Et sammentømret team med plads til både alvor og humor
  • Et godt team at være ny i, da vi er vant til at have elever og studerende, så det at kunne få hjælp og stille spørgsmål er helt naturligt og velkomment
  • Vi er sammen om at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor det er rart og trygt at være
  • Vi har et lavt personaleflow – det meste personale holder først, når de går på pension

I Team Abildgården/Bjerggården vægtes tværfaglighed højt. Vi består af både medhjælpere, SSH, SSA, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og medarbejdere med specialfunktioner. Sammen arbejder vi med et rehabiliterende sigte og har fokus på borgeroplæring og anvendelse af velfærdsteknologi. Vi arbejder for at sikre det gode sammenhængende forløb gennem hele døgnet for borgerne med udgangspunkt i deres mål.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt 01.12.2025 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder af Abildgården/Bjerggården på tlf: 21345367 eller på mail: lisbesc@aarhus.dk

Ansøgning:

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 30.10.2025.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 31.10.2025.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.


Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex