Afløsere med gode muligheder for udvikling!
Afløsere med gode muligheder for udvikling!
Er du stabil og dygtig, som engagerer sig og som tør være i nuet med vores borgere og møde dem der hvor de er, med alt hvad det indebærer af mod, nysgerrighed, omsorg og empati? Så er det dig, vi søger som timelønnet afløser på Aflastning i Gentofte Kommune.
Hvem er vi?
Vi er aflastningsboliger med midlertidige pladser til 32 borgere, der har mange forskellige sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Det er ofte ældre beboere med komplekse forløb og kroniske lidelser, som er her efter et hospitalsophold, men det kan også være beboere med hukommelses problemer, der indlægges fra eget hjem.
Vi arbejder ude fra en rehabiliterende tankegang i alt, hvad vi gør. Det gør vi for at skabe sammenhæng for vores borgere, uanset om de skal udskrives til eget hjem eller om de skal til et kommunalt plejecenter efter deres indlæggelsesforløb hos os.
Dine arbejdsopgaver vil bestå i at hjælpe borgerne med daglig hygiejne, toiletbesøg og spisning.
Du vil starte med en introduktionsperiode, hvor du vil få kendskab til afdelingen vores arbejdsopgaver og procedure.
Vi tilbyder en arbejdsplads, der:
- altid har fokus på tillid, ansvar og respekt for borgere og kollega
- altid har imødekommende medarbejdere og ledere
- altid har fingrene med i udvikling og med fokus på faglighed, kvalitet og værdier
Hvis du vil vide mere er du velkommen til at ringe og høre nærmere til afdelingsleder Bibi Bartholdy på telefon 39987209. mailadressen biba@gentofte.dk.
Du kan læse mere om os på gentofte.dk.
Ansættelsesvilkår
Timelønnet afløser med opstart snarest muligt
Der vil være løbende ansættelsessamtaler
I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der indenfor Social- og Sundhedsområdet skal indhentes straffeattest.
Om Rehabiliteringsområdet, Gentofte Kommune
Rehabiliteringsområdet er en del af Pleje og Sundhed i Gentofte Kommune. Pleje og Sundhed varetager udover Rehabiliteringsområdet også Hjemmeplejen, Plejeboliger og Myndighed.
Center for Rehabilitering og Forebyggelse beskæftiger ca. 270 medarbejdere og er fysisk placeret på Schioldannsvej. Rehabiliteringsområdet består af en terapi med fysio- og ergoterapeuter ansat som varetager genoptræning, to døgnafdelinger der varetager døgnophold for borgere med bl.a. multisygdom, neurologiske sygdomme, erhvervede hjerneskader og fysiske funktionsnedsættelser og aflastningsafdelingen. Derudover har vi også en forebyggelsesenhed, som varetager den borgerrettede forebyggelse i forløbsprogrammerne samt forebyggelsen indenfor livstilsområdet. Rehabiliteringsområdet har ydermere et køkken- og serviceteam med rengøring og eget køkken, som også varetager medarbejderkantinen på Schioldannsvej. Til understøttelse af vores borgernære funktioner har vi en administration, som blandt andet varetager vagtplanlægningen.
Vi glæder os til at se dig
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex